Bora Bora lukker nu op for godteposen med spændende dans i foråret ’13. Flotte gæstespil fra nær og fjern og en aarhusiansk urpremiere er på programmet, ligesom vi hylder dansen på Dansens dag(e).

 

NØGNE ISBJERGE OG SELVLYSENDE LØGNE
På sin vej gennem verden, direkte fra Paris, kommer canadiske Daniel Léveillé Danse med den på alle måder nøgne forestilling ”The Modesty of Icebergs,”, der har høstet masser af roser på sin vej. Blandt andet skrev New York Times ”Hr. Leveillé har lavet en dans, der lever i hvert moment”, mens Die Presse, Wien udråbte den til ”en aften fyldt med gådefuld og fascinerende renhed”. Herhjemmefra er vi stolte af at præsentere aarhuspremieren på Hotel Pro Formas anmelderroste ”Den der hvisker lyver” i samarbejde med ILT FESTIVAL ’13.

 

MagasinetKBH om “Den der hvisker lyver”

*****

“Fra første sekund du har sat dig til rette, bliver du næsten blæst omkuld… Løgnen skaber grobund for dødsensfarlig fantasi, bordet fanger og der er ingen vej tilbage. Kun vej-en hen til Republique og ind i Ottos imaginære, dybt egoistiske, kærlighedsunivers. Et univers du må besøge. Dette skriver jeg ikke i hvisken, men i et højt, imponeret råb.”

 

SAMARBEJDE MED GRANHØJ DANS OM FESTIVALFORESTILLING
Vanen tro har vi en festival på programmet, og 18.-21. april åbner vi for anden gang dørene til DNA Festival med spændende scenekunst fra flere af de syv, østeuropæiske lande, som det EU-støttede DNA projekt

består af. I år med forestillingen ”Men&Mahler”, som Bora Bora har co-produceret med lokale Granhøj Dans til DNA-projektet, i højsædet. Særskilt program til DNA festivalen udkommer ultimo marts.

 

OG EN HEL MASSE MERE…
Der bliver også plads til flammende flamenco på internationalt niveau (Selene Muñoz i Dansens Dage 29. & 30. april), moderne spiderwomen, der danser på væggene (The Room 6.-8. februar) og en dansebastard af et orkester i røde spandexdragter, der musikalsk lander et sted mellem Björk og Blue Man Group (Music From Movement 7.-10. maj). Bora Bora præsenterer noget for alle i forårssæsonen 2013. Billetpriserne er stadig overkommelige (140/80 kr.) og ligefrem billige, hvis du melder dig ind i medlemsklubben KluBora (45 kr.). Derudover er dansescenen på den gamle Brobjergskole også stedet, hvis du vil blive hængende og få et glas vin efter forestillingen, eller ønsker at opleve den lokale musikscene live i foyerbaren HeadQuarters.

Velkommen indenfor til et spændende forår 2013.

 

Du kan få yderligere information om forestillingerne her på siden eller kontakt:

Jakob Edut, PR-medarbejder v. Bora Bora

Tlf. 40 81 41 61 / jakob (a) bora-bora.dk