Hun kaldes Danmarks ukronede dronning af luftdans, har en fortid i det israelske forsvar og som butohdanser og så kan hun godt lide at vende tingene på hovedet – bogstavelig talt. Mød Esther Wrobel, der sammen med franske Cie Lezartikal er aktuel på Bora Bora med forestillingen The Room.

Hvordan kan det være, at du har valgt luftdansen, eller den vertikale dans, som det kaldes, som din udtryksform?
– Jeg synes at luftdansen åbner et stort potentiale for at udnytte rummet og alle de muligheder, der er i det. Traditionel vertikal dans kan hurtigt gå hen og blive kedeligt, så jeg har prøvet at se, hvor langt jeg kunne gå. Hvor langt jeg kunne presse rummet, så dansen og rummet går hånd i hånd og bliver en enhed.

Hvad er den største forskel mellem traditionel, horisontal, dans og vertikal dans?
– Bevægelseskvaliteten er meget anderledes, og det kræver en anden styrke og koncentration, når man hænger i en line fra loftet. Bare fem minutters dans på en væg er enormt hårdt, så man når hurtigt sine egne grænser, og på den måde opstår der nogle helt specielle spændinger, der er med til at samle rummet. Noget der er muligt på gulvet, er umuligt i luften, ligesom noget nyt bliver muligt. På væggen kan du ændre din fornemmelse for tid, hvis du hopper og bliver hængende i luften i tre-fire sekunder. Den bevægelsesfrihed har du ikke på jorden.


Hvilke historier og stemninger egner sig bedst til at blive fortalt gennem vertikal dans?
– Det er svært at sige. I The Room gør kombinationen af video og vertikal dans, at publikum bliver udfordret i, hvordan de forstår rummet. Det ville ikke kunne gøres på samme måde på gulvet, men der er også koreografi på gulvet i The Room, så de to ting går hånd i hånd og supplerer hinanden. Der opstår også noget specielt ved, at man er virkelig begrænset i sin frihed og i de tekniske valg, og den strenge ramme kan blive en hjælpende hånd, der er med til at trække forestillingen i en bestemt retning. Jeg føler, at vi i The Room har udforsket alt, hvad vi kan gøre inden for den ramme, vi har sat op. Normalt er vertikal dans mere en showting, der ikke skal gøre andet end at overraske. Mødet mellem dansen og rummet skaber en ramme, der tager os videre. Det er første skridt vi har taget, og det har åbnet en vej, som vi kan blive ved med at forfølge.

Kan alle kaste sig ud i vertikal dans?
– Nej, det er bestemt ikke for alle. Udgangspunktet med at tage en klatresele på og blive hejst op kan alle være med på, men det kræver en enorm styrke at stå i en 90 graders vinkel ud fra væggen. Dertil kommer, at man skal være dygtig til både akrobatik og dans. Nogle er dygtige til enten klatring eller akrobatik, men det ’klikker’ bare ikke for dem. Jeg har trænet vertikal dans siden 2006, og havde i forvejen trænet gymnastik, og for mig klikkede det, da jeg kom op i selen.


The Room indbyder til at opleve og udforske ting fra et nyt perspektiv. Kan man gøre det uden at skulle hænge i en wire fra loftet?
– Ja, det kan man. Meget af det er noget mentalt. Ens ’state of mind’. Jeg vil gerne ryste publikums ’state of mind’ og få dem til at tage et skridt frem eller tilbage og opleve ting på en anden måde, end de er vant til. Disse skift oplever vi også i hverdagen, hvor følelser hurtigt kan skifte mellem positivt og negativt og forfærdeligt og fantastisk ved en ydre påvirkning fra vores omgivelser.
Jeg oplevede det selv for nogle dage siden. Min veninde havde set forestillingen, og ringede til mig bagefter og spurgte, om jeg ikke kom ud i foyeren til gæsterne. Det havde jeg ikke så meget lyst til, da jeg ikke var helt tilfreds med, hvordan det var gået, og havde svært ved at møde folk. Hun skrev tilbage, at det forstod hun godt. Det gav mig en idé om, at hun ikke kunne lide forestillingen, men dagen efter ringede hun og fortalte, at hun virkelig godt kunne lide den. På den måde ændredes mit perspektiv flere gange i løbet af ganske kort tid. Fra fornemmelsen af en lukket dør, måtte jeg lige pludselig revidere mit ståsted til noget positivt.

The Room har premiere på Bora Bora d. 6. februar og spiller t.o.m. d. 8. februar.

Billetter kan købes på www.bora-bora.dk eller på tlf. 86 19 00 79 (bemærk udsolgt d. 6. og 7. februar).


Fakta: Luftdans / Vertikal dans

  • Luftdans er den populære betegnelse for fagtermen ”vertikal dans”.
  • Vertikal dans er en disciplin baseret på dans og akrobatik, hvor danseren bruger klatreudstyr for at gøre det muligt at danse på vægge eller andre overflader, der normalt er umuligt at være placeret på.
  • Vertikal dans giver nye perspektiver på bevægelsen, kroppen, arkitekturen og rummet.

Fakta: Esther Wrobel

  • Esther Wrobel er danser og koreograf og uddannet i Israel.
  • Siden 2002 har hun arbejdet bl.a. med moderne dans, Butoh, luftdans, kontakt  impro, akrobatik og fysisk teater.
  • Har arbejdet som freelancer i Israel, Danmark, Holland, Frankrig og Østrig.
  • Fra 2004-2007 har hun optrådt med Carlotta Ikeda i kompagniet ”Ariadone” (Frankrig).
  • Har skabt tre soloværker og er uddannet underviser i selvforsvar og som gymnastiktræner.
  • Underviser Åben Træning i København hos Kitt Johnson, Dans og akrobatik i AFUK og Vertikal Dans i Performers House i Silkeborg.

Fakta: Cie Lezartikal

  • Danse-, klatre- og cirkuskompagni
  • Grundlagt i 2002 af Milou (Emilie Loger) og Camille Richard
  • Læs mere på www.lezartikal.com