26. november har Helle Bach urpremiere på danseforestillingen Busy Bodies på Bora Bora. Læs her om, hvilken proces, der ligger bag, når en forestilling går fra spæd idé til færdigt produkt.

Af Jakob Edut, PR-medarbejder på Bora Bora

 

Når lyset i salen går ned, og scenelamperne tændes foran et spændt premierepublikum, har der ligget en proces forude, der ofte er mindst to år lang. Det kan koreograf Helle Bach fra dansekompagniet Dadadans tale med om. Hun har igennem de sidste 14 år produceret danseforestillinger, og har siden Bora Bora slog dørene op, været fast tilknyttet dansescenen i Aarhus. Den 26. november 2013 får hendes nyeste danseforestilling Busy Bodies urpremiere på Bora Bora.

 

Hvordan starter processen med at skabe en danseforestilling?
Idéen opstår som det allerførste, og så begynder jeg at arbejde med den. Er den interessant nok? Er den holdbar? Hvis den viser sig at være levedygtig, går jeg videre, og snakker med det teater, hvor jeg ønsker at producere forestillingen, f.eks. Bora Bora, og tager dem i ed om, at forestillingen skal have upremiere der. Det er vigtigt, at jeg ‘tænder’ dem, jeg snakker med om forestillingen, for det er min egen garanti for, at idéen også kan ‘tænde’ publikum. Derefter søger jeg penge hos Statens Kunstråds Scenekunstudvalg. Når der kommer svar fra dem efter fem måneder, starter så arbejdet med at søge penge hos kommune, fonde osv. Typisk foregår denne proces jo, mens jeg allerede arbejder på en anden forestilling, så der er hele tiden noget at se til.
Når jeg har dannet mig et overblik over, hvilken økonomi jeg har at arbejde med, går det store administrative apparat i gang, og alt det praktiske tager form: Danserne hyres ind, jeg udformer kontrakter, der skal bookes boliger og prøvelokaler, lys, lyd og kostumedesign begynder at blive overvejet, og der tages billeder til program og laves plakat. Det indledende salgsarbejde begynder også allerede at tage form her cirka et års tid før premieren.

 

Hvordan opstår så selve forestillingen?
Jeg arbejder ofte med workshops, hvor jeg tager danserne med en uge i prøvelokalet og arbejder med temaet. På den måde inddrager jeg også danserne i mine tanker og idéer, og de tager et ejerskab for forestillingen.
Belært af erfaring som freelance-koreograf, så har jeg som regel altid minimum to dansere med i mine projekter, som jeg har arbejdet sammen med før. De kender mig og mine metoder, og det kan have en afsmittende effekt på hele holdet. Det vil være nemmere for dem, der har arbejdet med mig før, at få forståelsen for forestillingen ‘ned i kroppen’. Det vil også være nemmere for dem at komme bag om ordene og ind til det kropslige. En proces, der ofte kan være svær, da man pludselig er meget skrøbelig, når man parkerer ordene og bruger kroppen i stedet.

 

Hvad er specielt ved Busy Bodies?
Forestillingen har spøgt i mit hoved i mange år, og jeg har søgt penge til den af flere omgange, inden det er lykkedes. Men jeg ville bare lave den, så jeg blev ved. En Busy Body er en nysgerrig person, der blander sig og stikker næsen i andres sager. Forestillingen består af seks forskellige soli med seks vidt forskellige dansere. To har jeg arbejdet sammen med i et projekt i Horsens. Så er der er en mandesolo med en danser, der ikke har været på scenen i syv år, og som er meget inspireret af hans nuværende profession. Så er der en islandsk danser og performer, med hvem jeg har lavet en næsten installationsagtig performance over temaet ‘mig og min computer’. Den femte kreerede jeg til Dansens Dag på Bora Bora, og handler om en fyrs psykologiske trang til at være en rigtig mand, og den urkraft, der driver ham. Den sidste tager jeg til Canada og arbejder med om nogle dage. Den handler om paparazzien og det stjålne portræt; portrættet du egentlig ikke ønsker at være en del af, og som måske tolker noget helt andet ud af situationen, end det du havde tænkt.

Busy Bodies bliver skabt ved, at jeg lader de seks enmandsforestillinger involvere sig i hinanden. Jeg vælger nogle ting fra de enkelte soli, og lader det bliver farvet af de andres. Det kommer til at handle om at se hinandens koreografier og tolke på, hvad der reelt sker. Ligesom vi gør det hver dag i livet. På den måde bliver materialet hele tiden nyfortolket af de andre dansere, og det er meningen, at de enkelte situationer skal kunne vende på en tallerken hele tiden, afhængig af hvilken optik, de bliver betragtet igennem. Det er en anderledes måde for mig at arbejde på, og jeg glæder mig rigtig meget.

 

Hvad skal der ske med forestillingen frem mod – og efter – urpremieren?
Her et halvt år før, begynder jeg så småt at arbejde med PR og målgruppearbejde. Der skal også besluttes musik og laves en aftale med Koda. Den 21. oktober starter så fem uger i prøvelokalet, som bliver et meget intenst forløb. En måned før premieren begynder der så at komme interviews og foromtaler. Der skal også tages forestillingsbilleder til pressen, og den sidste uge op til premieren rykker vi ind i teatersalen, hvor vi laver gennemspilninger, får sat lys, implementeret de sidste rettelser og arbejdet med forestillingens delelementer.
Så er der upremiere, og efter at forestillingen har spillet fem gange på Bora Bora, rykker vi direkte videre til Dansehallerne i København. Når forestillingen har spillet her, går vi i gang med at forsøge at få den solgt til turné i ind- og udland.

 

Hvordan er det at skabe en forestilling på Bora Bora?
For en freelancer er det guld værd. På Bora Bora er der nogle andre betingelser end i København, og det gør, at du kommer tættere på personalet og bliver mere ‘en del af familien’. Det er helt i orden at hænge ud på kontoret og få snakket sine idéer igennem, og så gå ned i salen og arbejde videre. Jeg føler, at jeg er en del af hverdagen, og det dagligdags kendskab til huset, teknikerne, scenen og personalet betyder meget.
Jeg har arbejdet med folkene på Bora Bora igennem en del år, så jeg ved ret præcist, hvad jeg får, og hvad jeg kan forvente. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at skabe en god forestilling. Det er dog sjældent mere stift og regelret, end at man kan snakke sig frem til en løsning, og på den måde hersker der en lidt sydlandsk stemning på Bora Bora. Det kan jeg personligt godt lide.

Hvis jeg skal bide mærke i noget specielt for Bora Bora, så er det at der altid hersker en stor omtanke for dem, der er på scenen. Der er en stor interesse for det arbejde, der bliver skabt. Bare en lille ting, som at der altid står lidt frugt og vand i omklædningsrummet op til premieren er vigtigt. Det gør at man føler sig tilvalgt og velkommen på stedet.

 


Helle Bach & Bora Bora

  • Helle Bach har arbejdet som freelancekoreograf siden 1999.
  • Flyttede til Aarhus i 2007 ifm. at Statens Scenekunstråds havde tildelt hende et legat som huskoreograf hos GRAN Teater for dans på Brobjergskolen.
  • Da GRAN valgte at forlade lokalerne på Brobjergskolen, orienterede Helle Bach sig i byen, og fik hurtigt øjene op for Entré Scenen, der fungerede som et mindre produktionshus for scenekunst. Her blev hun i stedet huskoreograf.
  • På Entré Scenen har Helle Bach / Dadadans produceret forestillingerne Inside Out – Outside in (2009), Snip Snap Snude (2010) og Fjer og stilletter (2011).
  • Da Entré Scenen i februar 2012 overgik til at blive dansescenen Bora Bora, fulgte Helle Bach med, og i 2012 havde hun urpremiere på forestillingen Still going WRONG på Bora Bora.
  • Busy Bodies får urpremiere på Bora Bora d. 26. november 2013.

 

26. november har Helle Bach urpremiere på danseforestillingen Busy Bodies på Bora Bora. Læs her om, hvilken proces, der ligger bag, når en forestilling går fra spæd idé til færdigt produkt.