mailchimp-play-aerowaves

17. & 18. november: Tre-dobbelt forestilling

Aerowaves Platform

Tre forestillinger på én aften. Nye europæiske talenter udvalgt af Aerowaves og Bora Bora. Oplev østrigsk ridderlighed i panser og plade, fransk slowmotion-drøm i magisk lys og mørke samt dyster norsk poesi omsat til stormfuldt kropsudbrud.

CHIVALRY IS DEAD – Alexander Deutinger & Alexander Gottfarb (Østrig)
Ingen hest, ingen ungmøer, ingen fjender – hvordan kan de opretholde deres middelalderlige idealer, moral og mandighed i en verden med blodsprøjtende fantasier på TV og i computerspil? Stopper ridderligheden med et øredøvende metallisk brag? (40 min.)

ELLIPSES – La Cie 14:20 (Frankrig)
Ved at styre belysningen skaber Aragorn Boulanger en drømmeagtig tilstand. Én person er på scenen, men flere parallelle karakterer interagerer med hinanden. Måske er der flere historier i ét legeme. (30 min.)

JORDJENTA – Berstad/Helgebostad/Wigdel (Norge) 
Tre kvinder skaber en verden lige så foruroligende, som den er morsom. Jordjenta kaster sig selv ind på scenen med stormfuld energi og lyst til eksperimentelt at pille det hele fra hinanden. Inspireret af Maria Tryti Vennerøds digt “Jordjenta”. (52 min.)

BEMÆRK VENLIGST: Forestillingen starter kl. 19:30!

KØB BILLETTER

mailchimp-aerowaves-banner

 

2. & 3. december: Edhem Jesenković

M.E.N. / 4 Times Hundred

edhem-men-150px

Anmelderroste Jesenkovićs billedstærke dobbeltforestilling om 90’ernes Balkankaos og den moderne mand. I M.E.N. tager Edhem Jesenkovic med to andre mandlige dansere (Asher Lev og Alexandre Bourdat) fat i den moderne mands livsvilkår med alvor, humor og ironi. I 4 TIMES HUNDRED kan du opleve de fire stærke dansere Siri Woolthorn, Merete Dam, Asher Lev og Thomas Holm Radil. Set gennem øjnene på en ung mand, opvokset på Balkan i 90’erne, forsøger de at løse 100 forskellige problemer igennem dans og rytmiske undersøgelser af ritualer, territorier og regler. Læs mere og se video

 

ANDET NYT

womanhouse-150px

DON GNU OG HIMHERANDIT UDVALGT
En dejlig nyhed: Don Gnus “N.A.R.G – North Arena Rumble Game” og HimHerAndIt Productions’ “The WOMANhouse” er blevet udvalgt til være blandt THE AEROWAVES TWENTY. 500 dansekompagnier fra hele Europa har søgt – og hele to fra Aarhus er kommet med blandt de 20 bedste. I 2016 og fremover kommer kompagnierne derfor endnu mere ud på de internationale scener.
Læs mere her

STJERNEREGN TIL DON GNU
Anmelderne var glade for Don Gnus “M.I.S. natten lang”. TV2 Østjyllands Kulturkampen-anmeldere morede sig og kvitterede med 4 og 5 stjerner. Der var ligeledes rosende ord fra Teateravisen, Kulturtid og 5stjerner-bloggen. Forestillingen kommer til København i marts 2016.

 

 

KluBora

Husk at du som KluBora-medlem for blot 100 kroner kan købe billetter til kun 60 kr. i et helt år (efterår 2015 / forår 2016). Derudover får du programmet med posten, nyhedsbrev med e-mail før hver forestilling og invitationer til særarrangementer.