mailchimp-play-striptease

12.-13. oktober: Pere Faura (ES) & Marie Topp (DK)
Striptease + The Visible Effects of Force

DOBBELTPROGRAM!
Denne gang kan du opleve to forestillinger samme aften, da vi her præsenterer to forskellige soloværker:
– I “Striptease” – der er udvalgt af danseteater-netværket Aerowaves – møder vi spanske Pere Faura, der med højenergisk humor dykker dybt ned i den klassiske striptease, vender den på hovedet i analysen og ironisk nok ender med at klæde den helt af.
Marie Topps “The Visible Effects of Force” handler om kraftpåvirkning og dens effekt. I et krydsfelt mellem fire blæsende ventilatorer forstærkes hendes afmålte bevægelser af lys, der skaber kalejdoskopiske mønstre af kroppens skygger. CPH Culture gav Marie Topp prisen for “Årets Danser” for denne forestilling i 2015.

mailchimp-play-marietopp250px

KØB BILLETTER

 

Giv feedback og vind!
Nu kan du vinde 2 billetter til en valgfri forestilling på Bora Bora – og samtidig hjælpe Bora Bora blive bedre. Vi vil nemlig utroligt gerne have din feedback på vores aktiviteter, program osv. Kort sagt, vide lidt mere om vores publikum og andre interesserede og få sat lidt ord på hvad du synes vi gør godt eller mindre godt.

Vi har derfor lavet et spørgeskema og vi ville være meget taknemmelige, hvis du vil bruge cirka fem minutter på at svare på det.

Tusind tak til jer, der allerede har været forbi og give jeres feedback!

BESVAR SPØRGESKEMAET HER!

 

mailchimp-play-metoo

24.-25. oktober: Helgebostad/Rueslåtten (NO) & dadadans
Me Too + Helt i ensomhed

DOBBELTPROGRAM!
For anden gang dette efterår kan du opleve to forestillinger samme aften, da vi her præsenterer to forskellige værker:
– I “Me Too” vil Helgebostad/Rueslåtten have dig til at se musikken og høre bevægelserne. Rytmiske trampende fødder, korsang og smukt klokkespil går op i en højere enhed, når fire dansere fylder rummet med energi. Bora Boras publikum oplevede senest Helgebostad i “Jordjenta” ved Aerowaves Platform sidste efterår.
Dadadans viser en del af sit foreløbige arbejde med forestillingen “HELT i ensomhed”. En invitation ind i det kaos af instinktive reaktioner, der opstår, når man stækkes i sin trang til kontakt og står ansigt til ansigt med ensomhedens anatomi.

mailchimp-heltiensomhed

KØB BILLETTER

 

 

Bliv medlem: Betal kun 60 kr. per forestilling
Spar penge med KluBora

Hvis du kommer på Bora Bora mere end et par gange om året, så kan det betale sig at melde sig ind. Standardprisen er 150 kroner. KluBora-medlemmer betaler kun 60 kroner per billet. Medlemskabet, der gælder frem til sommeren 2017, koster kun 100 kroner.

I år foregår det lidt anderledes end det har gjort de forgangne år idet at medlemskabet nu kører automatisk via Billetlugen. Her køber du dit medlemskab og så får du automatisk din rabat hele året frem til næste sommer. Som noget nyt er det også nu muligt at købe almindelige billetter i samme ordre, hvis der er behov for det.

Læs mere her