Kære alle sammen,

Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul og glæder os til at se jer på teatret i det nye år. Vi har rigtigt mange spændende ting på programmet.

Alle de bedste julehilsner fra os alle på Bora Bora

 

 

mailchimp-play-barbarians250px

Se forårets program på Bora Boras hjemmeside!
Foråret 2017

Vores trykte program er på vej til trykkeriet og vil være at finde rundt i Go-Cards stativer på caféer, i biografer, på uddannelser osv. fra cirka midten af januar. Allerede nu kan I dog få et overblik over foråret, da alle forestillinger ligger på Bora Boras hjemmeside.
Oplev Hofesh Shechter Company for første gang i Danmark til Bora Boras fem års fødselsdag i februar, den store Spring Forward Festival i april og forestillinger fra Convoi Exceptionnel (Jon R. Skulberg & Signe Klejs), Kitt Johnson X-act, Don Gnu, Recoil Performance Group og Kassandra Production. Derudover er der også udstillingen “Lysstof” af Anna Rosa Hiort-Lorenzen & Kasper Daugaard Poulsen samt ILT Festival. Læs mere her!

 

 

gavekort-xmas-566px

Giv en unik oplevelse
Køb gavekort til jul
Hvis du gerne vil give en unik Bora Bora oplevelse i julegave er det muligt at købe gavekort. Kom forbi kontoret. Så laver vi dem til dig (indgang i modsatte ende bygningen ift. hovedindgangen). Kontoret har åbent mandag til fredag kl. 10.00-16.00 – til og med torsdag d. 22. december.
Gavekort udstedes på beløb, der passer til billetten/billetternes pris (f.eks. 150/300 kr. til standardpris eller 90/180 til pensionister, studerende og u. 25 år). Hav gerne kontanter med, da vi ikke har dankortmaskine på kontoret.

 

 

Kæmpe festival med ny dans fra 15 forskellige lande!
Spring Forward Festival
Bora Bora er stolt over at være vært for Spring Forward – Europas førende festival for unge talentfulde koreografer. Med 20 danse- og performanceforestillinger på teatre og andre steder i Aarhus er der mulighed for en lang række unikke oplevelser. Bevægende bevægelse, udfordrende idéer og farverige nye bud på hvad europæisk dans og scenekunst kan lige nu. Bl.a. Aarhus’ egen HimHerAndIt Productions’ “WOMAN” er blevet udvalgt af Aerowaves-netværket til at spille på festivalen.
Festivalen præsenteres hvert år i en ny europæisk by og i 2017 er det Aarhus, der har æren. Se den samlede line-up her!
90 kroner per forestilling. Begrænset antal billetter til hver. Billetsalget er ikke dog startet endnu.

 

 

Hvad sker der på Instagram?!

Følg med i forestillinger, produktioner, rejser, spændende besøg og dagligdagen på Bora Bora i fotos og videoer på vores Instagram-profil @boraboradans.
Og slå jer gerne løs med hashtag #boraboradans, når I er her! 😉