Den 4. Morgen

31. januar – 3. februar: Convoi Exceptionnel (DK) 

URPREMIERE!

“Den 4. Morgen” er et videoværk og en forestilling om skabelse og genskabelse. Scenograf og instruktør Jon R. Skulberg skaber sammen med kunstner Signe Klejs (der for nylig også skabte “Hesitation of Light” – belysningen af Ringgadebroen i Aarhus) et billede af det senmoderne menneske.

Skabelsesberetningerne bliver udfordret i mødet mellem religion og videnskab. Kan man overhovedet referere til dem i vores tid, hvor sekulære tanker og den rationelle forklaringer dominerer? Og kan et samfund overhovedet eksistere uden?

Vi møder tre personer i rollerne som dem selv. Bl.a. præst Anne Mette Gravgaard, der har mistet en arm og et ben i en trafikulykke og transkønnede Malene Andreasen. Performer Lisbeth Sonne Andersen gestalter Den Gådefulde. Forestillingens fortæller er et barn.

KØB BILLETTER

 

Lysstof – den magiske natur

Udstilling i vinterferien:
Anna Rosa Hiort-Lorenzen & Kasper Daugaard Poulsen 

Kom med indenfor og gå på opdagelse i den nordiske natur. Oplev nordlys, horisontens høje bjerge, sprudende lava og kæmpe ismasser. Helt uden at blive hverken brændt eller våd! I denne magiske vandring, kan du opleve farvede tekstiler og mønstre. Stoffer og former. Alt sammen tilsat lyd, lys og bevægelse. Det er bogstaveligt talt – naturen på stoffer. Kun din egen fantasi sætter grænser.

Udstillingen består af 8 installationer af stoffer og lys, som er inspireret af den nordiske natur. Tekstilerne bevæger sig med ved hjælp af luftstrømme, så lyset ændrer stoffernes karakter og gør dem levende.

For børn og voksne i alle aldre.

OBS!
Åbent kl. 11.00-16.00
Billetsalg kun i døren – 30 kroner

Læs mere her!

 

Spring Forward Festival

Den 28. til 30. april 2017 præsenterer Bora Bora og Aerowaves 20 forestillinger på 3 dage – rundt på byens teatre på i alt 8 scener. Se den spritnye trailer for Spring Forward-festivalen herunder! Billetsalget til de enkelte forestillinger er allerede startet. Billetprisen er 60 kroner per styk. Forestillinger, interviews og meget andet bliver streamet live online under hele festivalen. Læs mere her!

VIDEOTRAILER

KØB BILLETTER

 

 

Barbarians

Hofesh Shecther – næsten udsolgt!

Billetsalget til Bora Boras store 5 års jubilæum går strygende. Så hvis man vil sikre sig billetter skal man ikke vente for længe. Der er kun få billetter tilbage til begge aftener. Læs mere her!

KØB BILLETTER

 

 

Bevægelsesatelier

Prøv dansen på egen krop

Den 3. januar startede dadadans en ny omgang Bevægelsesatelier. Atelieret er for alle – fra bevægelsesnovicer til garvede. Udgangspunktet er den enkeltes krop. Læs mere her!

 

 

Hvad sker der på Instagram?

Følg med i forestillinger, produktioner, rejser, spændende besøg og dagligdagen på Bora Bora i fotos og videoer på vores Instagram-profil @boraboradans. Og slå jer gerne løs med hashtag #boraboradans, når I er her! 😉

www.instagram.com/boraboradans