28.-30. april: 20 udvalgte forestillinger på 3 dage

Spring Forward Festival

Den 28. til 30. april er Bora Bora sammen med Aerowaves værter for den internationale Spring Forward festival. Oplev 20 af de nyeste og mest spændende europæiske forestillinger lige nu – på kun tre dage.

Billetprisen er kun 60 kroner per styk!

KØB BILLETTER

 

OPLEV BLANDT ANDET:

CLASSICAL BEAUTY
Location X – Taneli Törmä (DK)
En nytænkning af betydningen og vigtigheden af at have sine drømme. Taneli Törmä er på jagt efter en af sine drømme – at være klassisk balletdanser – og får hjælp fra en uventet kant.

BOLERO
Jesus Rubio Games (ES)
“Bolero” handler om vedholdenhed. Duetten udforsker grænsen mellem glæde og udmattelse. Når noget gentages meget, ender selv de bedste ting med at gå i stykker, gør de ikke?

DISPLACEMENT
Mithkal Alzghair (FR)
Hvordan reagerer en krop, når den er tvunget til eller forhindres i at bevæge sig? Mithkal Alzghair undersøger ‘den syriske krop’ gennem krig, migration og revolution.

ORIGAMI (GRATIS!)
Company Furinkaï / Satchie Noro (FR)
Inspireret af japansk origamiteknik forvandles en 12 meter lang container til en omskiftelig scene. En romance mellem et symbol på globaliseringen og den menneskelige skikkelse.

OHNE NIX
Luke Baio & Dominik Grünbühel (AUT)
Træd ind i et digitalt mausoleum. To talende hoveder inviterer deres kroppe med. En opskrift på både katastrofe og succes, som eksperimenterer med morphing tricks og humor.

KIDS
Kuan Hsiang Liu (TWN)
“Kids” er en hyldest til døden. Koreografien undersøger, hvordan en elsket krop forvandler sig i dødens nærvær. Et ritual med besynderlige og drillende bevægelser.

VOCAZIONE ALL’ASIMMETRIA
Francesca Foscarini (ITA)
Hvordan forbliver du dig selv, når du møder den Anden? Fyldt med energi og legende soloer udforskes spændingsfeltet mellem hvad, der adskiller og forener os.

WOMAN
HIMHERANDIT Productions (DK)
Fuld af ild, modstand og håb udforsker “WOMAN” en transmands forhold til kvindelighed, som samfundet ser begrebet, og udfordrer legende de stereotype fordomme.

Og mange, mange flere.
Se det fulde program her!

 

 

Se også det hele på nettet:
Spring Forward Livestream

Under festivalen vil forestillinger, interviews og meget andet blive streamet live online via Facebook Live på Aerowaves’ Facebookside, Aerowaves’ Twitter og Aerowaves.org. Vi informerer naturligvis løbende om livestream på vores egen Facebookside m.v.
Men dans skal jo ses live på scenen. Så vi glæder os til at se jer! 😉

 

 

Live stream runner søges

Interesseret i tv og medier? Så se her: Vi søger en runner til vores dejlige frivilligkorps, der har lyst til at hjælpe vores Live Stream Team med at sende hele festivalen live på nettet.
Læs mere her >>

 

Hvad sker der på Instagram?
Følg med i forestillinger, produktioner, rejser, spændende besøg og dagligdagen på Bora Bora på vores Instagramprofil @boraboradans.
Og slå jer gerne løs med hashtag #boraboradans, når I er her! 😉

 
BORA BORA KALENDEREN


28.-30. april: 

Spring Forward Festival
 
 

18.-19. maj: 

Golem (ILT Festival)