PEEPS kan opleves på Skt. Knuds Torv ved Aarhus Food Market – hver dag fra d. 28. august til d. 2. september 2017 fra kl. 14.00-18.00. GRATIS ADGANG.

Kronisk ensomhed har samme sundhedsskadelige virkning som rygning.

“PEEPS” er et opråb om den ensomhed, der rammer på mange forskellige faconer. Her kan du kigge ind i 5 intime rum fyldt med pinlige følelser som tomhed, mangel og desperation. Her er fokus på alt det liv, der leves skjult – i mangel på at blive set, i mangel på tilhørsforhold, i mangel af social sammenhængskraft.

Liv udspillet i den farlige og giftige cocktail, som er ensomhedens anatomi.

Dette ubehagelige tabu er også centrum for dadadans’ næste forestilling “EN SOM HED”. Et enkeltmands cirkus med fem fysiske monologer og endnu flere vinkler på det at være ufrivilligt alene. Urpremiere på Bora Bora den 10. oktober 2017.

“PEEPS” på Aarhus Festuges hjemmeside

Facebook event