Hvem er den egentlige hovedperson?

Ny performance af HIMHERANDIT Productions på Bora Bora – Dans og visuelt teater.

Tænker du nogle gange, hvordan det måtte være at være med i en forestilling, et adventure game, rollespil eller en film, hvor du er hovedpersonen, og din indlevelse og ageren er afgørende for oplevelsen? Det kræver mod og tillid at turde at tage en hovedrolle – både i sit eget liv og i en forestilling.

Reumertnominerede Andreas Constantinou og HIMHERANDIT Productions er klar med en ny performance, som vil rykke ved publikums opfattelse af performance, identitet og grænser! GARDEN er den 7. performance i det 6-årige projekt The GENDERhouse Projects, hvor sidste års dobbeltsolo WoMAN & WOMAN blev nomineret til en Reumert for Årets Danseforestilling 2017. GARDEN er co-produceret med Bora Bora – Dans og visuelt teater og opføres i teatrets lillesal fra d. 12. september til d. 23. september 2017.

GARDEN er en unik performance-oplevelse, hvor publikum – én person ad gangen – blive direkte inddraget i en surrealistisk eventyrverden af intime møder, og giver publikum mulighed for at lege med og blive en del af forestillingen. I en helt særlig performance installation møder publikum karakterer og silhuetter i en historie, der udvikler sig med dem selv som hovedperson. Den er sat op som en stor labyrintinstallation på Bora Bora, og her guides publikum, en ad gangen, igennem en 50 min. anderledes type performance, hvor sanserne bliver udfordret og skærpet undervejs gennem nærkontakt med performerne.

Scenografien i GARDEN er inspireret af Twin Peaks og Alice i Eventyrland, og gennem de 50 min. udfolder labyrintens mange gange og hemmelig rum sig for deltageren. Deltagerens ageren er med til at påvirke oplevelsen, og dermed skabes en unik performance gennem deltagerens egen indlevelse og mod.

En-til-en performances (immersive performance) er en anderledes kunstperformance genre, som er meget populær i verdens metropoler, og billetterne bliver revet væk, og nu er tiden kommet til at publikum i Aarhus kan prøve genren på Bora Bora – Dans og visuelt teater. Andreas Constantinou og Dagmara Billon, skaberne af og performere i GARDEN, kommer oprindeligt fra London, hvor de var en del af det originale cast og medskabere af Sleep No More af Punchdrunk, som er én af de førende kompagnier indenfor immersive performances. Gennem meget tæt kontakt mellem performere og publikum skabes intime rum, hvor publikum bogstavligt talt indgår i forestillingen, og er med til at påvirke slagets gang.

Der er begrænset antal billetter og allerede over halvt udsolgt! Forestillingen indeholder nøgenhed og anbefales ikke til folk under 17 år. GARDEN er skabt og co-produceret af Bora Bora – dans og visuelt teater (DK) og Himherandit Productions med yderligere support fra Aarhus Kommune, Statens Kunstfond, Performance Arts Platform (DK) og And What Festival (UK).

Se GARDEN-teaser og mere om Himherandit Productions på www.himherandit.com og billetter kan købes på www.bora-bora.dk, priser: 60/90/120/150. Der er begrænset antal billetter, og der er performance fra d. 12. september til d. 23. september og varer ca. 45-50 min.

For yderligere kommentar, spørgsmål og billeder, kontakt venligst Kirstine Bauning på tlf.: 26805987 eller på mail kirstine (a) himherandit.com