In English

Teaterleder / Kunstnerisk leder Bora Bora
Bora Bora Aarhus – Dans og Visuelt Teater præsenterer dans og scenekunst fra ind- og udland, arrangerer lokale, nationale og internationale festivaler og er et produktionscenter for det lokale dansemiljø i Aarhus.

Bora Bora søger teater/kunstnerisk leder i et åremål på 4 år fra 1. august 2018. Stillingen har den øverste kunstneriske ledelse og sammen med bestyrelsen, det økonomiske ansvar for teatervirksomheden.

Den kunstneriske leder forventes at have stærk danse/scenekunstfaglig kompetence og højt vidensniveau om dans og visuelt teater såvel nationalt som internationalt. Der lægges vægt på evnen til at kombinere kvalitet, høje ambitioner på det kunstneriske felt med evnen til at nå ud til et bredt publikum. Endvidere vægtes ledelsesmæssige kompetencer i relation til at sikre et fortsat velfungerende team omkring Bora Bora.

Alle kan søge stillingen. Inklusiv den nuværende leder.

Yderligere informationer om Bora Bora kan findes på http://bora-bora.dk

Spørgsmål til stillingen og ansættelsesproceduren kan stilles til bestyrelsesformand Bente Steffensen på mail eller tlf: 23 72 98 34

Ansøgningsfrist: Mandag den 4. december 2017

Ansøgninger med bilag fremsendes til: bente.steffensen@erhvervaarhus.dk

 

Kort om Bora Bora

– Er beliggende centralt i Aarhus og råder over to scener, administrationslokaler samt café (udliciteret).

– Har i alt syv fastansatte medarbejdere plus timeansatte og frivillige.

– Modtager ca. 4,6 millioner årligt i driftsstøtte som lille storbyteater, og indgår fireårige aftaler med Aarhus Kommune (seneste aftale gælder fra 1. juli 2018 – 30. juni 2022).

 

Nationale netværk: Dansenet Aarhus, TIO, Turnénetværket og SceNet.

Internationale netværk: Aerowaves, IETM, EDN og ISPA.