Poetisk og rå danseperformance på Bora Bora

Den 8. og 9. maj præsenterer Bora Bora en karismatisk blanding af sang, monolog, dialog og dyrisk butoh-inspireret dans i ”Dialogues” af Lynch Company.

Det er erfarne kræfter, der indtager Bora Boras scene den 8. og 9. maj. Stuart Lynch fra København har siden de tidlige 90’ere produceret mange performances og danseforestillinger i ind- og udland. Siden 2013 har han været rektor for Københavns Film & Teaterskole.
På Bora Bora præsenterer han ”Dialogues”. Her er han selv på scenen sammen med sin medperformer Astrid Lund. Forestillingen benytter sig af en blanding af sang, monolog, dialog og dyrisk butoh-inspireret dans i forsøget på at stille spørgsmålet om hvordan lykke forvandles til had eller selvforagt. Om tillid kan genskabes efter et forræderi.
Poetisk og råt udforsker de den til tider uløselige konflikt mellem lykke og had; held og ulykke; tillid og forræderi. Hvorfor kan lykke sommetider forvandles til had eller selvforagt?
Den meget karakteristiske japanske danseform Butoh, der er en del af inspirationen i forestillingen, opstod i efterkrigstiden og har ligheder med den gamle danseform Kabuki og japansk Noh-teater. Butoh er meget ekspressiv og bruges gerne til at formidle menneskets skyggesider og til at udfordre det pæne og korrekte.

Anmeldelser:

“Simpelt, råt og intenst. Dialogues er et usædvanligt bevægende show.”
– Dock 11

“I denne tid, hvor teknologi, gadgets og medier synes at være normen, er Dialogues et frisk pust. Tag ind og se den.”
– Berlino Magazine

Artikel om Stuart Lynch:
http://www.kulturkontoret.dk/tag/stuart-lynch/

Biografi:
http://stuartlynch.dk/about/

Video trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=rsPoJHf4U8g

Bora Boras hjemmeside:
http://bora-bora.dk/forestilling/dialogues/

Pressefoto i høj kvalitet:
https://www.dropbox.com/s/s0et48ji1yiv8tx/BoraBora-Dialogues-pressefoto.jpg?dl=0

INFO:
DIALOGUES – Lynch Company (DK)
Hvor: Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: 8. & 9. maj 2018 (Lille Sal), kl. 19.30.
Pris: Standard kr. 150,- / Early bird rabat 110,- / Studerende, pensionister og unge u. 25 kr. 90,- / Gruppe 10+ personer samt KluBora medlemsbillet kr. 60,-
Hvordan: Læs mere og køb billet på www.bora-bora.dk eller tlf. 86 19 00 79.

Kontakt:
Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder på Bora Bora, jesper (a) bora-bora.dk
For yderligere info samt anmelderakkreditering: PR manager Lars Kjær Dideriksen, 22 72 00 79 / lars (a) bora-bora.dk