Bora Bora har bidraget i DNA-netværket med flere forskellige aktiviteter. Her kan du læse mere om de største Bora Bora-aktiviteter i DNA-regi.

Residencies på Bora Bora

I januar 2012 var Bora Bora vært for det første af to residencies i DNA-regi. Her havde vi besøg af ungarske Scarabeus Co., som arbejdede på eksperimenter med dans under og projektioner på vand.

21. januar-3. februar var koreograf og danser Laszlo Fülöp på besøg med sit projekt There’s an Elephant in Every Room.

SONY DSC

International co-produktion

Bora Bora, DNA og Granhøj Dans er gået sammen i en stor co-produktion, som er hovedværket for DNA-projektet 2011-2013. Det er blevet til den forrygende forestilling Men&Mahler af koreograf Palle Granhøj med otte dansere og en sangerinde fra de forskellige DNA-lande. 5. maj 2013 blev forestillingen tildelt en Reumert for årets bedste danseforestilling.

Forestillingen havde urpremiere på Bunker i Ljubljana, Slovenien, i sommeren 2012. Den har turneret i DNA-landene i efteråret 2012 og fortsætter turneen i foråret 2013, hvor den spillede på Granhøj Dans i Klostergade i februar/marts, på Bora Boras DNA Festival, EAST GATE EUROPE i april og på Dansehallerne i København umiddelbart derefter. I sommeren 2013 fortsætter Men&Mahler på turné i Sydamerika.

DNA Festival

18.-21. april 2013 afsluttede Bora Bora DNA-samarbejdet med festivalen EAST GATE EUROPE, hvor publikum kunne opleve Men&Mahler samt et udvalg af forestillinger fra DNA-landene.

Ballerina