Don Gnu er huskunstnere på Bora Bora. Don Gnu blev dannet i 2010 af Jannik Elkær (Don) og Kristoffer Louis Andrup Pedersen (Gnu). Med en treårig aftale fra 2014 har Bora Bora styrket samarbejdet og vil co-producere Don Gnus forestillinger i de kommende år.

Don og Gnu har selv stået på scenen i publikumssuccesen “Kvinde kend dit skab”, som i 2013 blev nomineret til den prestigefyldte Reumert. Samme år fik Don Gnu tildelt Publikumsprisen – en pris stiftet af Aarhus Scenekunstcenter. Don Gnu har ligeledes været kunstnerne bag forestillingerne “Mænd i sandaler” og “As a start”. I 2014 havde de premiere på “N.A.R.G – North Arena Rumble Game”, der turnerede hele landet og i 2015 blev en del af de 20 prioritets-forestillinger udvalgt af de 40 europæiske danseteatre, der er en del i Aerowaves-netværket. I 2015 skabte Don Gnu “M.I.S. – natten lang”. Den tredje og sidste del i Mænd i sandaler-trilogien

Til trods for at Don Gnu er et forholdsvist ungt kompagni, har de allerede turneret i både ind- og udland, som har ført dem rundt i Norden, samt til bl.a. Sydkorea, Canada, Cuba og Tyskland.

Besøg www.dongnu.dk for flere billeder, videoer og kompagniets komplette turnéplan over kommende forestillinger.

 

M.I.S. – natten lang

 

N.A.R.G. – North Arena Rumble Game

 

Kvinde kend dit skab

 

Mænd i sandaler