Danseinstallation på Bora Bora om blikkets magt

Den
23. og 24. maj præsenterer Bora Bora ”Liaisons” af den danske koreograf Marie Topp. En koreografi for blikket, der spørger: Hvordan oplever vi forskellen på den direkte øjenkontakt og det uskarpe blik?

Publikum sidder på scenen i en halvcirkel omgivet af lyd. Vibrationerne fra musikken kan mærkes i kroppen. Næsten som en berøring. Publikum oplever dansernes langsomme bevægelser helt tæt på.
To dansere stirrer ud i et tomrum. Publikum ser en relation: Kvinden og manden. Men på samme tid er de ens, kønsløse. Kroppene synker langsomt ned med ryggen mod gulvet. Øjnene ser sig om. Næsten flyder ud i rummet. Blikkene mødes, men ser intet.
Når Bora Bora den 23. og 24. maj præsenterer den danske koreograf Marie Topps nyeste værk bliver det givetvis en oplevelse, der sætter sig i kroppen på flere måder.
– Man skal ikke tro, at Marie Topps koreografi er et rent og skært æstetisk eksperiment. Det er også en meget koncentreret beskrivelse af mennesker og samfund, følelser og afstande imellem os. Ting, vi er ofre af, siger Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder på Bora Bora.

Synets betydning
“Liaisons” er en art danseinstallation som publikum betragter, mens de er omsluttet af oplevelsen, og som ifølge Marie Topp kritisk reflekterer over hvordan vores sansning påvirkes af sociale og politiske strukturer.
Hun forklarer:
– Fra et feministisk udgangspunkt undersøges ”Liaisons” synssansen. Synets betydning og blikkets magt. Hvordan oplever vi forskellen på den direkte øjenkontakt og det uskarpe blik?
En del af kimen til ”Liaisons” et blevet lagt i samarbejde med Bora Bora. Arbejdet blev startet under et af Bora Boras resident artist-ophold i Aarhus og på Vestjyllands Højskole. Arbejdet fortsatte siden på Milvus Artistic Research Center og MDT (Moderna Dansteatern) i Stockholm, hvor forestillingen havde premiere for nylig.

FAKTA:
Holdet bag forestillingen består foruden koreograf Marie Topp af danserne Kenneth Bruun og Olivia Riviere, samt Julia Giertz (lyd), Mårten K. Axelsson (lys) og Igor Dobricic (dramaturgi). Deres kunstneriske samarbejde kendetegnes ved at musikken, dansen og lyset ligestilles i en samlet tværmedial komposition.


Anmeldelse:

“Til musik der mest er en stærk vibrerende brusen, men ind imellem er sfæriske klange, samt en lyssætning som skiftevis formørker og skiftevis lyser op, rokker Topp ved og undersøger forholdet mellem objekt og subjekt, betragteren og det betragtede.”
 – Svenska Dagbladet

Podcast med Marie Topp: https://friktionmagasin.dk/lyt-koreograf-marie-topp-248e6a11a23
Marie Topps hjemmeside: https://marietopp.wordpress.com

Video trailer: https://www.youtube.com/watch?v=0iDiTPNT5As  
Bora Boras hjemmeside: http://bora-bora.dk/forestilling/liaisons/

Pressefotos:
https://www.dropbox.com/s/ggfiohas4c5kvig/BoraBora-Liaisons-pressefotos.zip?dl=0

INFO:
LIAISONS
– Marie Topp (DK)
Hvor: Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: 23. & 24. maj 2018 (Store Sal), kl. 19.30.
Pris: Standard kr. 150,- / Early bird rabat 110,- / Studerende, pensionister og unge u. 25 kr. 90,- / Gruppe 10+ personer samt KluBora medlemsbillet kr. 60,-
Hvordan: Læs mere og køb billet på www.bora-bora.dk eller tlf. 86 19 00 79.

Kontakt:
Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder på Bora Bora, jesper (a) bora-bora.dk
For yderligere info samt anmelderakkreditering: PR manager Lars Kjær Dideriksen, 22 72 00 79 / lars (a) bora-bora.dk