UDSOLGT

"Altrove" er en koreografi for en genopfunden krop. Danseren Alessandro Schiattarella er diagnosticeret med en neurologisk sygdom, der reducerer nerver og muskler i hænderne. I sin kreative proces forestillede Alessandro sig, at tilstanden ville sprede sig til hele hans legeme og gøre både krop og sanser fuldstændig uigenkendelige for ham. "Altrove" udforsker bevægelse langt ud over den velkendte finmotorik. Denne følsomme solo er den kreative reaktion fra en krop, der løsriver sig fra sine egne begrænsninger.

Biografi

Alessandro Schiattarella er danser, koreograf og videokunstner baseret i Schweiz. Som femtenårig begyndte han at lide af Hirayama syndromet - en neuro-muskulær sygdom, som langsomt reducerede styrken i hans hænder. Sygdommen stoppede ham dog ikke i at danse i internationalt anerkendte dansekompagnier såsom Bejart Ballet Lausanne, Ballet Du Grand Theatre de Geneve, Scapino Ballet Rotterdam og Konzerttheater Bern Ballett Basel.

Siden 2015 har Alessandro været støttet af kulturmidler fra Basel. Hans seneste produktioner er ’Altrove’, som har været vist på flere internationale festivaler, og ‘Tell me where it is’, en helaftens soloforestilling med et biografisk perspektiv. Alessandro modtog ‘Cinema Prize’ ved konkurrencen the Choreographic Captures Competition for sin video-choreography ‘Mani-Cure’ (2015).