Vores drømme for fremtiden kan hjælpe os til at overleve, men kan også forhindre os i at leve det liv, vi virkelig ønsker. Denne solo handler om at vågne op – at nytænke betydningen og vigtigheden af drømme.

Taneli Törmä er på jagt efter en af sine drømme - at danse som en klassisk mandlig balletdanser, med dyb ærlighed, leg og hjælp fra en uventet kant.

Da denne forestilling er den officielle åbningsforestilling, vil der inden forestillingen være en velkomsttale. Selve forestillingen varer 30 minutter.

Lokale dansere fra Balletakademiet medvirker.

Biografi

Taneli Törmä er finsk koreograf og danser med base i Danmark, uddannet på Finnish National Ballet. Taneli arbejder med moderne dans og film og er performer, koreograf og kunstnerisk leder af sit eget kompagni, LOCATION X.

Taneli har arbejdet med mange europæiske teatre, herunder Svenska Teattern (FIN), Finnish National Opera og Ballet (FIN), Bora Bora - Dans og visuelt teater (DK), Mancopy (DK), Recoil (DK), Oldenburg Staatstheater (DE), Staatstheater Mainz (DE), Kobalt Works (BE), Random Collision (NL), Zodiak-Center for New Dance (FIN), Söltumatu Tantsu Ühendus (EST).

I 2011-2012 var han huskoreograf ved Teater Momentum i Odense i Danmark. Aerowaves har valgt LOCATION- X’s arbejde to gange: Zoom i 2015 og Classical Beauty i 2017.

Taneli har skabt dansefilm siden 2010 i Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig, Canada, Finland, Grønland, Norge og Estland. Hans ’Epilogue’ og ’Jump’ dansefilm har modtaget internationale dansefilmpriser i 2015 og 2016.