Frygt kan ramme os alle og vidt forskelligt. Hvad end det er frygten for edderkopper, fremmede, det ukendte, eller angsten for at ikke kunne leve op til det perfekte ideal, så er frygten uundgåelig. Frygten og angsten kan ramme os som både et kraftigt lynslag af panik og gys eller blot en snigende tøven der holder os tilbage. Den kan bruges til at diktere vores handlinger, men kan og skal også overkommes. I den intense og intime danseforestilling "FEAR" konfronterer tre dansere os med den både tragiske såvel som den komiske form for frygt, og hvordan den, i både sind og krop, påvirker vores adfærd og hvordan ved acceptere den, den måske kan overkommes.

Forestillingen er koreograferet af Thomas Bentin og Stephanie Thomasen (Uppercut Dance Company) i tæt samarbejde med danserne fra Marie Brolin-Tanis Black Box Dance Company.

Forestillingen består af en performance-del og en del med en publikumssamtale.

Spiller i Aarhus Festuge.