DANMARKSPREMIERE!

I FORGIVENESS udforsker tre dansere og to skuespillere med oprigtighed og uden illusioner den fundamentale og uhåndgribelige tilgivelse. Fra de store konflikter i den menneskelige historie til de små intime tragedier.

Fremført med både alvor og humor i en form, hvor teater, monolog, dans og fysisk performance smelter sammen.

FORGIVENESS er et dansk-canadisk samarbejde. Modern Times Stage Company og Dreamwalker Dance Company fra Toronto har produceret forestillingen sammen med Bora Bora og Laboratoriet. De tre canadiske performere har skabt forestillingen sammen med Aarhus' meget aktive dansekompagni Don*Gnu - bl.a. kendt for den populære "Kvinde kend dit skab" og som denne sæson også har premiere på "N.A.R.G. - North Arene Rumble Game".

FORGIVENESS havde premiere i Toronto i februar 2014 og det er første gang, den vises i Danmark.

Forestillingen foregår på engelsk.

Anmeldelser

"FORGIVENESS viser, hvordan kunst er bedre, når det ikke blot er gjort for sin egen skyld. Det er modigt og fortjener generøs støtte fra både teater og danse publikummet."
- Keith Garabian, Stage and Page

"Hver kunstner viser deres dygtighed og personlighed. Thomas Ryder Paynes fantastiske lyddesign kunne være imponerende på egen hånd. Det ledsager ikke blot showet, men er en vital del af det."
- Beat Ris, Charlebois Post

"FORGIVENESS kan prale med en stærk rollebesætning, men den scenens sjette stjerne er kombinationen af lys, scenografi og lyd, som fortjener masser af ros."
- Jennifer McKinley, Mooney on Theatre

"En forfriskende, overbevisende og smukt udført produktion. Som med alle Parsas forestillinger er produceret klart, muskuløst og in-your-face, og med elegant dans."
- Lynn Slotkin, The Passionate Playgoer

Om The Modern Times Stage Company

The Modern Times Stage Company fra Canada blev etableret i Toronto i 1989. I 25 år har kompagniet skabt nye teaterforestillinger, fortolket klassiske stykker (Beckett, Ionesco, Lorca, Shakespeare), og oversat værker af store iranske dramatikere.
Anført af den iransk-canadisk instruktør Soheil Parsa, har kompagniet opført forestillinger i Colombia, Cuba, Iran og Bosnien-Hercegovina. Selvom Parsa tilpasser sine produktioner stilistisk efter hvad han har ved hånden, så er der ofte en tidløs og stedløs kvalitet i æstetikken og et stærkt fokus på på visuelle billedsprog.
Virksomheden er blevet hædret med 10 Toronto 'Dora' Awards og er blevet nomineret til 50. Soheil Parsa har vundet flere nationale og internationale udmærkelser.