DOBBELTFORESTILLING!

MULD

Vores fælles historie vækkes til live i et billedrigt værk af solomesteren Anders Christiansen. Om fortiden som en underliggende energi, der rumler under overfladen. Kan historien fornemmes, hvis du virkelig mærker efter?

Han lægger sit øre helt ned mod jorden.
Han kan høre generationerne sukke nede fra dybet.
Han kan høre hærene trampe over Europas jorde.
Han hører hvisken om prægtige konger og afbrændte marker.

Med mosefundsbrunlig scenografisk installation af Lise Klitten og nykomponeret musik af Jørgen Teller.

Anmeldelser:

"Anders Christiansen er tilbage med en stærk arkæologisk solodans. ’Muld’ minder i sig selv om en arkæologisk udgravning i slowmotion. Fra det indledende tableau, hvor han med sine pegende bevægelser i alle retninger ligner en forvirret signaloperatør på en landingsbane – et billede på nutiden – graver danseren sig dybere og dybere ned i fortiden, imens han fylder scenen med muld. Koreografien inkorporerer alt fra religiøse bønfaldelser og dyriske positurer til mere abstrakte artikulationer af enkelte kropsdele. Forskellige lag i menneskehedens kollektive erindring. (...) Alting går langsomt, som tiden langt under Jordens overflade. Det er meget behageligt at overvære. Christiansens ro og grundighed forplanter sig til publikum – med god hjælp fra komponist Jørgen Tellers dybt pulserende droner, der skærer sig tålmodigt ind i kødet på os."
- Politiken, Kristian Husted (4 stjerner)

"En forbløffende fortælling, en slags deja-vue, hvor urdybets skjulte tanker kommer til syne som en indsigt - måske sand, måske løgn. 'Muld' er fysisk dans på Anders Christiansens helt unikke måde. Hvor fysiske dansere klasker deres superkroppe sammen som jordskælvsrytmer, formår hans minimalistiske bevægelsesalfabet at indfange de mange små myter siden verdens skabelse. 'Muld' er en time uden garantier, en time med drømme, associationer og søgen efter jordens vibrationer med sjælens pilekvist. Fortid fortrænger nutid, urmørket gnistrer i et sekund op, født af fantasiens groteske virkelighed. Vi er med hele vejen, Anders. Tak for kigget."
- Dagbladet Arbejderen, Gert Poder (5 stjerner)

 

FACES AND TRACES
Koreograferne og danserne Carmen Aros og Sonia Uribe var med til at starte Generación Del Ayer (generationen af i går) i 1996 for at bevise, at dansere over 50 år (nu over 70!) stadig havde meget at give til kunstformen. Diverse priser og kritikerros til dem i hjemlandet Chile taler sit tydelige sprog.

FACES AND TRACES (Rostros y Rastros) består af tre dele:  "Stalking Characters" (Seres Al Acecho, 11 min.) er en koreografi skabt sammen med den visuelle kunstner Francisco Ríos, der arbejder med naturens fibre og som her har skabt det mytologiske væsen Parakas. "What The Water Gave Me" (Lo Que Me Dio El Agua, 9 min.) er en hyldest til Frida Kahlo’s liv og værk og er inspireret af hendes maleri "The Two Fridas". "Women of Yesterday and Tomorrow" (Mujeres De Ayer De Mañana, 24 min.) er en koreografi om forholdet mellem oprindelsens Moder Jord, den fødende kvinde og business-kvinden, robotten.

De forskellige koreografier benytter sig af musik fra forskellige chilenske komponister, men bl.a. også af Johannes Brahms.

Med dobbeltprogrammet MULD og FACES AND TRACES sætter Bora Bora fokus på fortid og historie gennem den moderne dans – og på danseres og koreografers lange erfaring som kilde til fordybelse og tankevækkende ro i en scenekunstform som dansen.

Om Anders Christiansen

Anders Christiansen har igennem de sidste 20 år skabt en lang række markante danseforestillinger og anses som en ener på den danske danse- og performancescene. Hans billedstærke udtryksform befinder sig et sted imellem moderne dans, performanceteater og installationskunst.
Han har med stor konsekvens fulgt sine egne veje, og han har skabt en lang række banebrydende soloforestillinger og flere større ensembleværker. Blandt Anders Christiansens værker kan nævnes gennembrudsforestillingen ”DRY – den ultimative regndans” (1996), soloværket ”Sticks and Fur” (2003) og ”H2O” (2009). Senest har han koreograferet til det canadiske danseprojekt ”Straight right ou l’art d’être Nulle part Ailleurs”, som havde premiere i Montreal i 2012.

Anders Christiansens hjemmeside

Om Generación del Ayer

Generación del Ayer er et uafhængig chilensk dansekompagni - i dag bestående af de koreograferne og danserne Carmen Aros og Sonia Uribe, der var med til at stifte gruppen, samt Mabel Diana og Nicolás Fuentes. Oprindeligt opstod gruppen af dansere, der alle var over 50 år og havde forskellige baggrunde i bl.a. lande som Frankrig, Tjekkiet, Peru, Mexico og Chile. De besluttede sig sammen at bevise, at de stadig har meget på hjerte, som de ville udtrykke på dansescenen.
Siden gruppens start i 1996 har den fem gange fået tildelt FONDART støtte fra CNCA (Consejo Nacional de la Cultura y las Artes - Det Nationale Råd for Kultur og Kunst). Carmen Aros modtog i 2010 Altazor-prisen for dans og Sonia Uribe samme i 2012. I 2011 modtog de begge Altazor-prisen for koreografi for forestillingen "Mujeres de Ayer y de Mañana".

Generación del Ayers hjemmeside