Meget kan siges om menneskelighed ved at kigge på vores rygges sprog. "Reck" fanger fem muskuløse rygge i søgelyset og lader dem bevæge sig inciterende i et voksende oprør. Som en stamme svinger gruppen af dansere mellem eksplosion og ro, mens de både guider og forvirrer tilskuerne. Med "Reck" fører Botis Seva publikum ud af deres comfort zone. Det er en rebelsk forestilling, der krydser grænserne mellem hip hop, moderne dans og teater.

Biografi

Som koreograf og danser blander Botis Seva hip hop og teater som kunstnerisk leder af Far From The Norm, en hip hop teatertrup. Botis arbejder både med teaterforestillinger, udendørsforestillinger og oplevelsesdesign.

Far From The Norm har optrådt på festivaler såsom Sadler Wells Breakin' Convention, Østrigs Hip Hop Goes Theatre, spanske Festival HOP og San Franciscos internationale Hip Hop Dance Fest. De har spillet på scener over hele Storbritannien, herunder Birmingham, Weymouth, Wales, Nottingham og London.

I 2016 vandt Botis 1. pladsen på to af største europæiske koreografikonkurrencer: Choreography 30 i Hannover, Tyskland og Copenhagen’s International Choreographic Competition. Far From The Norm blev også bestilt til at udvikle værket H.O.H. af Without Walls, Greenwich Docklands International Festival og Salisbury Festival til deres udendørs festivaler.

Næste år er Botis blevet bestilt til at skabe et nyt værk på Scottish Dance Theatre som del af en dobbeltforestilling med premiere i foråret 2017.