To mænd uden danseerfaring er hovedrollerne på scenen i en danseforestilling? Det lyder absurd, men det er tilfældet med forestillingen ’Untrained’. Formålet er at stille spørgsmålstegn ved, hvad det er, der gør en optræden værd at se, og hvordan træning påvirker tilgangen til det at optræde.

To erfarne og to uerfarne mandlige dansere får derfor de samme instruktioner, men udførslen vil givetvis være forskellig fra mand til mand, og dermed skabes der et portræt af hvert enkelt menneske. Du identificerer dig med de utrænede og underholdes af deres modige forsøg på at efterligne de professionelle, som imponerer og åbner dine øjne for, hvad moderne dans er. Selv en utrænet vænner sig dog hurtigt til at optræde, hvorfor udskiftning af danserne fra turné til turné er nødvendig for at bibeholde forestillingens tema og værdi.

Danserne er  Alisdair Macindoe og Ross McCormack samt de to "utrænede" ikke-dansere.

"Untrained" er en del af Bora Boras og Aarhus Festuges samarbejde om et vindue for australsk dans i festugen, der også inkluderer forestillingen "Dual".

Støttet af Arts Victoria og Australia Council for the Arts.

Arrangør: Aarhus Festuge.

Anmeldelser

"Du skal virkelig gøre en indsats for at modstå denne forestillings uventede charme."
- Alison Croggon, Theatre Notes (læs hele anmeldelsen)

“Jeg fik lyst til at se det hele igen. Det er vidunderlige, uforlignelige sager. En fascinerende kombination af dans, teater, improvisation og multimedia. Alt sammen præsenteret med netop den rigtige mængde af lune og respektløshed..”
- Simonne Michelle Wells, Australian Stage (læs hele anmeldelsen)

Om Lucy Guerin Inc

Australske Lucy Guerin etablerede som kunstnerisk leder i 2002 kompagniet Lucy Guerin Inc, der har turneret med forestillinger i både Australien, Europa, Asien samt Nordamerika, og har vundet flere priser. Kompagniets mission er at udfordre og udvide konceptet og praktiseringen af moderne dans, hvilket afspejles i "Untrained".

Lucy Guerin Inc hjemmeside

Hør om ”Untrained” her (mp3)