URPREMIERE

En fysisk fortælling om, hvor skabet skal stå

Besøg PRODUKTIONS-BLOGGEN og følg med i forestillingens tilblivelse.

Don og Gnu har været vidt omkring med deres skabe. De har skabt rammer og er sprunget ud af dem. Stablet skabe og æbler, og mødt en kvinde som de har skabt plads til i deres forestilling ”Kvinde kend dit skab”.

Således står de to mænd nu klar til at fortælle kvinden, hvor skabet skal stå. Som opfølgning på deres Forestilling ”Mænd i Sandaler” er ”Kvinde kend dit Skab” en forestilling, der udspiller sig i et udfordrende fysisk sprog, med en sanselighed der underbygger det underfundige og skaber en kommunikation, der indeholder paradoksale modsætninger. Forestillingens omdrejningspunkt er at stille spørgsmål til det vi tager for givet. Bryde det og vende det på hovedet. Relationer mellem mennesker og vores forventninger til disse bliver udsat for en undersøgende tilgang, der helt fysisk vil forholde sig til, hvordan vi egentlig berør hinanden som mennesker. Fysisk såvel som følelsesmæssigt.

Forestillingen er inspireret af den amerikanske psykolog Jerome Bruner, der siger at menneskets identitet ligger i de handlinger det gør og den kontekst det indgår i.

Med forestillingen Kvinde Kend Dit Skab ønsker Don*Gnu at bryde med den gængse sceneoplevelse og skabe afsæt til en ny og befriende oplevelse, med pulsen, kroppen og sanserne.

Don*Gnu på Facebook
Besøg www.dongnu.dk 

Medvirkende:

Ide og instruktion: Don & Gnu
Performance og koreografi: Don & Gnu
Musik og Performance: Rune Kaagaard og Alice Carreri
Video og digitale medier: Christoffer Brekne
Scenografi: Siggi Palmason
Dramaturgisk konsulent og PR: Betina Rex
Proces, udvikling og PR: Kulturmetroen ved Thea Vesti Pedersen
Lys: PC
Coproduktion: Bora Bora
Coproduktion: Kulturmetroen