For english version press here
 
Black Fairytale

30. og 31. maj kan du opleve en helaftensforestilling af de to internationalt anerkendte israelske koreografer Oded Graf og Yossi Berg. Black Fairytale spørger: Hvem er vi, hvor er vi på vej hen og hvad drømmer vi egentlig om? Som et danset manifest for utopien balancerer de syv dansere mellem brudstykker af virkeligheden og det eventyrland de skaber.

Tag på en rutchebanetur mellem barske og ekstatiske øjeblikke, krig og kærlighed og drømme og illusioner. Forstærket, forskudt og forvrænget tager danserne afsæt hver for sig og sammen i aktion eller reaktion. Kroppe mødes og slynges fra hinanden. Forførende. Grotekst. Dynamisk. Dramatisk. Musikalsk.

Læs mere om forestillingen på Bora Boras hjemmeside.

Billetter købes via Billetlugen.

Sommeren er over os!

Med Black Fairytale slutter forårssæsonen på Bora Bora. Vi holder lukket i juli måned, men når vi er tilbage igen i august, glæder vi os til at præsentere efterårs-programmet, der byder på nye urpremierer, gæstespil og en festival for ny scenekunst.

Husk! hvis du fortsat vil have gavn af KluBoras medlemsfordele, så skal dit medlemskabet fornys til den kommende sæson. Denne gang er medlem-skabet gældende et helt år (1. aug 2012 – 31. juli 2013) og koster kr. 100,-

Du kan købe medlemskab til KluBora via billetlugen
Læs mere om KluBoras fordele her.

Festugeforestilling på Bora Bora

Under Aarhus Festuge spiller (im)possible af norske zero visibility corp. på Bora Bora.

I (im)possible er følelserne tæt forbundne; liv og død, sorg og glæde, fremmedgjorthed og intimitet. Alt virker på samme tid muligt og umuligt.

Forestillingen er en sansebombarderende danseforestilling om eksistens i nutid og fortid. Det blodrøde tæppe i baggrunden suger os ned på scenen til de hårdtarbejdende og hårdtlevende mennesker, der bogstaveligt talt danser livet på civilisationens aske.

Køb billetter til forestillingen via billetlugen.

Bliv frivillig på Junge Hunde Festivalen 2012 og kom tættere på scenekunsten!

Vil du være med til at forberede og afvikle én af Aarhus’ største scenekunstfestivaler? Har du en koordinator, en tekniker eller en pr-/eventmanager i maven, og har du lyst til at prøve dine evner af og møde andre med samme interesser?

Så skal du melde dig som frivillig til Junge Hunde Festival der finder sted d. 18. – 28. oktober 2012 i Aarhus

Du kan læse mere om Junge Hunde Festival og tilmelde dig som frivillig på Bora Boras hjemmeside.
HUSK tilmelding SENEST d. 5. juni.