Efter to ugers intenst scene arbejde, synes Don og Gnu at det var på tide at vise, hvor skabet så at sige står lige nu. Så i går kl. 14, var det tid til at se de første scener i en mere sammenhængende form, end jeg hidtil har haft lejlighed til. Meget spændende. Og bestemt ikke skuffende. De to drenge og deres musikalske legekammerater Alice og Rune har fået skabt, hvad der nok ender som gode 20 min. af den kommende forestilling.

Og det er bestemt en lovende start. ”Byggemand Bob” 1 og 2, får ommøbleret og re-arangeret skabe og kvinder i et væk. Der stables og pilles ned, rykkes frem og tilbage. Og der svedes og uddeles klaps og dask. Og Kvinden? Hvad med kvinden? Jamen hun er der stadig. Og giver anledning til endnu mere fysisk frustration for de to mænd. Der vist, hverken ved, hvor hun eller skabet skal placeres. Endnu. Men kommer tid kommer råd. Og det er tydeligt at der bygges op til noget at et fysisk og musikalsk cresendo, som jeg glæder mig til at se tage form i løbet af de næste uger.

At interessen for at se de skabte løjer fra scenens side er stor, vidner billedet vist tydeligt om.

Tre dansere, to musikere og en dramaturg ser koncentreret på “hjemmevideoen” .
Eller alternativt, tre kvinder, to foran, en gennem kameralinsen, ser mildt undrende på fire mænd…

 

Det er jo vældig belejligt at kunne optage sig selv på video, så man efterfølgende kan skille skidt fra kanel ud fra andet end ren og skær mavefornemmelse. Tak til Maya for at fange det komiske øjeblik, med kommentaren ”Heroppefra ser det altså ud som om, der er noget i har misforstået”

Og det skorter som bekendt ikke på lummer drengerøvs komik, når Don og Gnu går i gang med at banke deres skabsfortælling sammen. Heldigvis, for der er jo heraf det lunefulde og lærerige univers udspringer. Så hermed et muntert  videoklip af de to på alvorlig slap line. I ordenes mangfoldige betydning…