Nu har Don og Gnu længe leget lego med deres potens forlængende byggekloder; en håndfuld hvide skabe. Og som legen skrider frem, får de etableret flere og flere tableauer, og sekvenser, der fortæller en vigtig historie om mænd, kvinder og forholdet imellem dem.

Her en lille håndfuld billeder fra ugens leg, hvor tre mænd har udforsket skabet, tyngdekraften og deres forhold til hinanden:

Legoleg#1

Legoleg#2

Legoleg#3

 

Legoleg#4

Kvinden har der også været tid til at lege med. Og hun er ikke sådan at bide skeer med. Hendes musikalske baggrund nævner ikke just slagsmål som særlig kompetance, men et eller andet sted har hun fået næverne skruet rigtig på, for hun lader bestemt ikke de dansende mænd noget tilbage, når først hun går i gang. Ikke at de fysiske udfoldelser forhindre hende i stadig at udfolde sin super sprøde vokal. Selv mast under en mand, synger hun videre det bedste hun kan. Og det er bedre end de fleste. Måske ser hun besejret ud her, men lad jer ikke narre, hun samler blot kræfter til endnu en omgang.

Kvindekamp #1

Kvindekamp#2

Kvindekamp#3

Efterfølgende tog hun turen hen over det ru gulvtæppe, med brandmærker på maven til følge. Men kein problem. “Der er jo ikke gået hul, det er bare lidt rødt, vi fortsætter bare”.

Tydeligvis sidder ja-hatten solidt plantet på forestillingens kvindelige hoved. Og når hun nu så velvilligt leger med, bliver det så lettere eller svære for Don og Gnu at fortælle hende, at det er mændende, der skal vise, hvor skabet skal stå?