Så står sandhedens time for døren. Imorgen går det løs med mænd, kvinde, skabe og alt det indimellem. Så her i 11. time vil jeg tillade mig, at komme med et par betragtninger over noget af alt det, der er gået forud. Selvfølgelig behørigt illustreret, med billeder fra de sidste par dage.

 

 

Der er blevet arbejdet på højtryk de sidste uger på Bora Bora, for at få Kvinde Kend dit Skab til at blive til en forestilling. En god forestilling. Og ikke mindst, for at finde ud af, hvordan kvinde skulle håndteres. Hun er blevet trukket rundt ved håret. Kastet ned på gulvet, og har fået sit hysteri kvalt i overgrebs lignende omfavnelser. Hun skulle hen over, nedenunder og ind i skabene. Op og rundt, frem og tilbage, men der var stadig noget der ikke helt rimede. Der var stadig noget, der ikke rigtig hang sammen med det som Don og Gnu gerne ville med forestillingen.  Det var ikke den historie de ønskede at fortælle. Det var ikke den måde, de gerne ville forholde sig til kvinden på. Men hvad f*¤&%* stiller man så op?

I Don og Gnus tilfælde, så kasserer man igen og igen, det materiale man har produceret. Selvom det så reelt sender dem tilbage til sådan ca. en halv forestilling en uge før præmieren.

Modigt? Bestemt. Men også nødvendigt. For det er jo netop i bevægelsen at Don og Gnu arbejder. Bevægelse er grundlaget for det de skaber. Det må aldrig stå stille. Aldrig gå i stå. Og det skal jeg love for, at det heller aldrig har gjort med Kvinde Kend dit Skab. Det betyder så også, at de nu, dagen før præmieren, har været vidt omkring i deres forsøg på at finde ud af, hvad de skal stille op med kvinden. Og der har ved gud været mange ideer på bordet. Og scenen. For tingene skal afprøves, før end de kan vide om de virker. Igen med udgangspunkt i bevægelse. De må gøre tingene, ikke bare forestille sig dem.

Men hvad så med kvinden? Hvordan har de to mænd håndteret det kvindelige selskab? Og har de fået vist hende, hvor skabet skal stå?? Jeg tror, at mit svar må være, at de to mænd gør deres ypperste, for at tackle kvinden, men at det har vist sig mere kompliceret end som så, at forsøge at vise hende noget, som man end ikke selv er helt på det rene med. Og det er der heldigvis kommet en rigtig fin fortælling ud af. Og en rigtig god forestilling.  Her er en lille forsmag: