Bora Bora søger en erfaren producent indenfor scenekunst til koordination og administration af internationale projekter og festivaler.

Faglige kvalifikationer:

– Erfaringer med produktionsledelse og administration indenfor scenekunst.
– Arbejdserfaring med internationale projekter
– Gode IT-kundskaber – Words, Excel og grafiske programmer.
– Erfaring med PR og markedsføring.
– Erfaring med sociale medier.
– Du skal være god til at formulere dig mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.
– Erfaring med EU-ansøgninger samt EU-regnskaber er en fordel.

Du skal desuden kunne arbejde kreativt og selvstændigt. Meget af arbejdet består i at udvikle idéer sammen med den kunstneriske leder og teamet på Bora Bora, så du må være parat til at holde mange bolde i luften, og stadig tænke konstruktivt. En positiv og engageret holdning til de mange udfordringer er påkrævet.

Arbejdsopgaver:

Arbejdsopgaverne for producenten af internationale projekter centrerer sig fortrinsvist omudvekslingsprojekter, festivaler og coproduktioner. Dette indbefatter især:

– Produktionsledelse.
– Budget- og regnskabsstyring.
– Udarbejdelse af ansøgninger.
– Planlægge og styre logistik og kommunikation i forbindelse med projekterne i ind- og udland.
– Deltage i møder mellem Bora Bora og samarbejdspartnere.
– Udarbejde rapporter til tilskudsydere.

Disse opgaver løses i samarbejde med først og fremmest den kunstneriske leder, men også i samarbejde med resten af teamet på Bora Bora. Det daglige arbejde på Bora Bora foregår som team-work. Derfor vil der også være en del ad hoc opgaver, som f. eks. at assistere ved PR, publikumsudvikling, ajourføring af hjemmeside, billetsystemer m.m.

Bora Bora:
Bora Bora er et lille storby teater i Aarhus og fungerer som scene for moderne dans og visuelt teater. Bora Bora producerer og coproducerer forestillinger med kompagnier lokalt, nationalt og i
udlandet. Samtidig præsenteres gæstespil fra ind- og udland og arrangeres internationale festivaler. En stor del af aktiviteterne foregår i internationale samarbejds-projekter. Det er fortrinsvis i EU-støttede partnerskaber, som har til formål at fremme forestillingers og kunstneres bevægelighed over grænser – først og fremmest i Europa, men også i resten af verden.

Stillingen og ansøgningen:
Lønnen er 26.700 kr om måneden + pension ifølge gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer ugentligt).

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kunstnerisk leder Jesper de Neergaard på (+45) 26 22 67 26.

Ansøgning sendes via e-mail til [email protected]

Ansøgningsfrist: Mandag, 2. september 2013.

Samtaler vil foregå d. 17. og eventuelt 18. september.
Tiltrædelse: 1. november 2013

Læs mere om Bora Bora ved at klikke på linket.