Klar til optagelse i Filmby Aarhus' green screen studie


BAG VIDEOEN

Danser Simon Beyer-Pedersen (DON*GNU) og fire frivillige dansere brugte en solrig oktoberdag på at skabe videoen til Bora Bora-dansen. Filmby Aarhus havde været så rare at låne Bora Bora deres green screen studie, så danserne blev iklædt kostumer, og skulle udføre dansen et utal af gange på den grønne baggrund. Det blev til en lang – men sjov – dag, hvor Simon gav den fuld gas som den overivrige danseinstruktør, og dansepigerne forsøgte at hænge på, så godt som de kunne. Efterfølgende gik fotograf Morten i klipperummet og legede med videooptagelserne, og VUPTI så var vi henholdsvis i en riddersal, på et parisisk teater, foran et dollargrin fra 50erne og ikke mindst ‘hjemme’ på Bora Bora.

Tak for en god dag til de medvirkende og god dans til alle jer derude ved skærmene!

– Bora Bora