I april 2013 afholdt Bora Bora EAST GATE EUROPE festival for at markere afslutningen på det toårige EU-finansierede projekt DNA. Vi har været partner i projektet siden 2009-2010, hvor projektet blev skudt i gang med et pilotprojekt.

Til festivalen præsenterede vi seks forestillinger fra forskellige EU-lande samt DNA/Palle Granhøj-co-produktionen MEN&MAHLER. Resultatet af de samarbejde endte med den ypperste hyldest, en danseforestilling kan få, nemlig årets Reumert for bedste danseforestilling.

Vi har netop afsluttet den sidste rapportering af projektet. Projektet og netværket har opfyldt sine mål med at skabe nye muligheder for kunstnere i partnerlandene, og flere produktioner er blevet skabt og har fået forbedret sine muligheder for turnévirksomhed i udlandet med hjælp fra projektets forskellige aktiviteter. Derfor er vi stolte og glade for at have taget del i DNA.


Logoer lang

Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen og er koordineret af NGO New Web, Tjekkiet.
Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.