Recoil Performance Group

LIVING ROOM

Udsolgt til “Stormen” 6. marts – men fem flotte aftener i vente med “Living Room” 24.-28. marts.

Der er ingen tvivl om Dansk Danseteaters popularitet. Den 6. marts er der udsolgt, når STORMEN rammer Bora Bora med Tim Rushtons koreografi til tonerne af bl.a. Agnes Obel.

Allerede den 24. marts tager Bora Bora hul på fem aftener med Tina Tarpgaards koreografi. I 2010 vandt hun årets Reumert for Dansk Danseteaters FROST.
I 2012 fik hun med Recoil Performance Group prisen igen – denne gang for LIVING ROOM, som du kan se på Bora Bora den 24. til 28. marts.

I LIVING ROOM oplever du et rum i bevægelse, vækket til live ikke blot af danserne, men af en organisk levende videoscenografi. Væggene begynder at bevæge sig, gulvet forsvinder og rummet begynder at ånde.

Hvem er dukken, og hvem der er dukkeføreren? Hvem kontrollerer hvem?

Om Stormen

Om Living Room

2014-03-stormen-01-riverside-bora-bora-foto-henrik-stenberg

 

 

Bag kulisserne

SONY DSC

Der foregår mere på Bora Bora end forestillingerne, som vi præsenterer for publikum. Vi har lige nu besøg af BLACK BOX DANCE COMPANY fra Holstebro, der er ved at udvikle forestillingen “100 Likes”. Denne “mini-residency” rundes af torsdag aften (27/3) med en gratis visning af det foreløbige arbejde (dog ikke flere billetter tilbage). Den 2. april præsenteres “100 Likes” på Bora Bora i sin færdige form.
Læs mere her
SONY DSC

Samtidig arbejder DON*GNU med et par små reparationer af deres roterende scene, som bl.a. bliver en del af Bora Boras “Stop! Dans!” events i midtbyen på Dansens Dag den 29. april.
Læs mere her