OBS! UDSOLGT BEGGE DAGE

Efter et forårs-residency hos Bora Bora er den 29-årige instruktør og koreograf Troels Primdahl klar til at give publikum et indblik i sine transdisciplinære arbejdsprocesser, hvor ‘selvforglemmelse’ har været det metodiske omdrejningspunkt. På scenen vises de første resultater af forskellige samarbejder mellem en ny generation af spirende og talentfulde udtryksskabere indenfor moderne dans, ny kompositionsmusik, scenografi, kostumedesign, filmkunst og teknologi.

‘Journals’ består af en række kalejdoskopiske stemningsskift. Trods sekvensernes splittende formsprog samler brikkerne sig i en slags gådefuld drømmetilstand, hvor et insisterende ‘wake-up call’ kan virke både forstyrrende og belejligt. Hvem har tænkt sig at vågne op og hvem foretrækker at drømme videre?

EKSTRA!! Feedback-session modereret af kunstnerisk leder, Jesper de Neergaard, tirsdag og live anmeldelse på scenen direkte efter onsdagshowet ved koreograf og kunstkritiker Helle Bach.

27. & 28. maj – begge dage kl. 19.30 (med reception på HeadQuarters efter showet onsdag den 28. maj).

Pladsreservation er nødvendig og kan bestilles gratis via Billetlugen.

Reserver plads

Med i det kunstneriske ensemble er:
– Dansere: Jonathan Ibsen, Louisa Field, Molly Nyeland, Pernille Malou Konzack Sørensen, Ragna Maria Husted, Rose Risager.
– Komponister & musikere: Allan Gravgaard Madsen, Filip Johan Arnestad, Kaj Duncan David, Marie Sønderskov, Sofia Olsson.
– Kostumiers: Anna von Aabling, Jane Pedersen, Karole Marie Pouvreau.
– Interaktionsdesignere: Lærke Vilain Ditlev, Nils Rungholm Jensen.
– Filmfotograf: André Hansen.
– Lysdesign & Scenografi: Peer Mariboe. Sten Baadsgård.
– Makeup-artist: Lidia Bonaria Bassero.

Projektet er en kollaboration mellem Primdahl & Schwarz og Bora Bora – Dans og visuelt teater iværksat med støtte af AUTDATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed, Aarhus Filmværksted og Aarhus Kommune.