Dans der udfordrer døden

Alle dør – undtagen dig. Bora Bora præsenterer den 21. og 22. maj Fanclubs
dobbelte danseforestilling “Death”. De to koreografer Kim Hiorthøy og Itamar
Serussi Sahar undersøger døden som en kilde til inspiration.

“To koreografier om det uundgåelige.” Så simpelt kan det måske siges. Det gør det
københavnske danserkollektiv Fanclub i hvert fald, når det den 21. og 22. maj tager
publikum med på en rejse med døden. Ikke som en endestation, men som en
uudtømmelig kilde til inspiration, spørgsmål og fornemmelser. Det sker i forestillingen
“Death” på Bora Bora, Aarhus’ scene for dans og visuelt teater.

Kollektivets navn kan tages bogstaveligt. De fem kvinder bag Fanclub inviterer de
kunstnere, de er fan af, til at arbejde sammen med dem. Denne gang er det de
internationalt anerkendte koreografer, der har arbejdet med at udforske det ufattelige.
“Death” består af to forestillinger: “Hi Scores” af Kim Hiorthøy og “KLARA” af Itamar
Serussi.

Begge koreografer har vidt forskellige tilgange til dansen og Fanclub arbejder med de
synergier, der opstår imellem dem. De vil undersøge og berige opfattelsen af hvad
dansekunsten kan og er i dag, siger de.

De fem kvinder bag Fanclub er Andrea Deres, Carolina Bäckman, Ellesiv Vestreim
Selseng, Sofia Karlsson og Klara Elenius. “Death” havde premiere i Dansehallerne i
København den 23. april og har fået fine anmeldelser. Udover Aarhus kommer
forestillingen også til Sverige, Finland, Færøerne og Island.

Kristian Husted, Politiken (4 stjerner):
Sprællevende koreografi danses helt uden dødsangst
“Den unge danske koreografi lever og har det godt viser det kvindelige dansekollektiv
Fanclub. (…) ‘Death’. Med den titel er der ligesom lagt i kakkelovnen. Men de fire
kvinder i dansekollektivet Fanclub holder sig ikke tilbage fra at tale om det helt store,
selv om de kun er godt og vel midt i 30’erne. Med den mest øretæveindbydende
uhøjtidelighed og legesyge lyst til at eksperimentere, vi længe har set på en dansk
dansescene, kaster de sig ud i et koreografisk raid ind på dødens område.”
http://politiken.dk/kultur/scene/teateranmeldelser/ECE2272487/spraellevendekoreografi-
danses-helt-uden-doedsangst/

Andre anmeldelser:
http://hd.se/kultur/scen/2014/04/26/dans-med-doden
http://www.sydsvenskan.se/kultur–nojen/liv-och-dod–och-ett-magnifikt-spoklikt-slut/

Death
Fanclub
Hvor: Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.
Hvornår: 21.- 22. maj (store sal). Varighed: Hi Scores (40 min.), KLARA (35 min.) +
20 min. pause.
Hvor meget: Standard kr. 140,- / Studerende, pensionister og unge u. 25 kr. 80,-
Hvordan: Læs mere og køb billet på tlf. 8619 0079 eller http://borabora.
dk/forestilling/death/

Pressefotos i høj opløsning:
http://bora-bora.dk/2014/05/pressebilleder-death/

Kontakt: PR, Lars Kjær Dideriksen, 22 72 00 79 / lars(at)bora-bora(dot)dk .