Wunderland

PHOENIX

phoenix-videomailtop

Flotte anmeldelser til PHOENIX, der stadig kører på Aarhus Træskibshavn

Inden Bora Bora siger tak for denne sæson vil vi minde om, at det stadig er muligt at opleve PHOENIX frem til den 22. juni. TV2 Østjyllands Kulturkampen-panel gav topkarakter (se indslaget her) og Aarhus Stiftstidende kvitterede med flotte ord og fire stjerner (læs anmeldelsen her).
Phoenix er en interaktiv forestilling bestående af installation, soundscape, interaktiv teknologi, video, lyrisk tekst, sanselige oplevelser og performance. Hver oplevelse er individuel (for én person). Du reserverer et mødetidspunkt, når du bestiller billet. Ingen adgang uden billetbestilling.

Køb billetter

tv2-phoenix-web

 

 

Bora Bora ønsker

GOD SOMMER

narg-250px

Spændende efterår i vente med hele 12 forestillinger

I skrivende stund lægger vi sidste hånd på vores trykte program, som kommer ud i K-kort-stativerne på caféer, spillesteder osv. I efteråret præsenterer vi 12 forestillinger med kunstnere og dansere fra bl.a. Australien, Canada, Chile, Spanien, Brasilien, Frankrig, Finland, Sverige og selvfølgelig Danmark.
I Aarhus Festuge er Det Kgl. Teaters ROSKILDE MOMENTS på plakaten sammen med den australske dobbelt-pakke: DUAL og UNTRAINED. Derudover får Bora Bora besøg af bl.a. Selene Muñoz, Black Box Dance Company (Marie Brolin-Tani), Mute Comp. Physical Theatre og mange flere. Samtidig er der urpremiere på Don*Gnus N.A.R.G. – NORTH ARENA RUMBLE GAME, som en del begejstrede århusianere fik en smagsprøve på ved Dansens Dag i april.
Husk at KluBora starter et nyt år op efter sommer. Her kan du komme ind til alle forestillinger for 60 kr. ved at betale for et medlemskab på 100 kr. Standardprisen er 150 kr. Læs mere om KluBora her – eller køb dit medlemskab allerede nu!

Alle os her på Bora Bora vil gerne ønske jer god sommer. Vi glæder os til at ser jer igen!

Jesper, Jette, Hannah, Jeppe, Sten, Peer og Lars.