Vil du med ind bag kulisserne på byens dansescene? Bora Bora søger en effektiv, udadvendt og videbegærlig praktikant til at varetage opgaver inden for PR, kommunikation, arrangementer og administration.

Som praktikant på Bora Bora vil du indgå i administrationsafdelingen, der driver dansescenen. Vi planlægger og afvikler teaterets forestillinger, har kontakt med presse og publikum og afholder forskellige særarrangementer.

Se holdet bag Bora Bora

DINE OPGAVER VIL BL.A. VÆRE:
• Deltage i planlægning og afvikling af det internationale fire dage arrangement Bora Bora Platform med besøg af 52 europæiske scenekunstnere.
• Assistere PR-medarbejderen med produktion af nyhedsbreve, pressemeddelelser, web, sociale medier, nye tiltag mm.
• Forskellige administrative opgaver i forbindelse med den daglige drift. Som et lille teater må vi alle løfte i flok og påtage os diverse opgaver ad hoc.
• Billetreservation via online billetsystem.
• Kontakt og kommunikation til Bora Boras medlemsklub, samt katalogisering af medlemmer.
• Telefon/omstilling.

VI KAN TILBYDE DIG:
• Et unikt indblik i kulturlivet i Aarhus og i netværket omkring kulturen.
• Erfaring med kulturformidling og muligheden for at få ekstra kompetencer på CV’et.
• Stor fleksibilitet i forhold til dine ønsker om at stifte bekendtskab med specifikke arbejdsopgaver.
• Konkret arbejdserfaring på en rummelig, levende og dynamisk arbejdsplads.

PRAKTISK OM PRAKTIKSTILLINGEN
Vi forestiller os, at du er på kandidatniveau på en uddannelse inden for de æstetiske fag eller kommunikation, fx Dramaturgi, Medievidenskab, Æstetik og Kultur, Oplevelsesøkonomi, Nordisk eller lignende.
Vi vil foretrække et så langt praktikforløb som muligt (fx januar til juni 2015 og gerne tidligere), men er fleksible i forhold til dit studies regler. Praktikstillingen er ulønnet.

Ansøgningsfristen er 21. november 2014. Vi vil holde samtaler i begyndelsen af december.
Ansøgningen sendes til: job(at)bora-bora.dk. Skriv ”Praktik” i emnefeltet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrator Jette Skjoldborg, jette(at)bora-bora.dk, eller producent Hannah Oxenvad, hannah(at)bora-bora.dk, eller på telefon 8619 0079.