MAGIEN I TANKENS KRAFT

Gode råd om cykler, savlende meditation og luftfriskere er nogle af de ting, man kan opleve i forestillingen Horrible Mixtures.

Af Ditte Lunde

Bortset fra vandfadene i midten af rummet og de mange bambusgrene med klokker og bjælder på, er det som at træde ind i en psykologs venteværelse, når man træder ind i rummet. Lange hvide persienner, stole langs væggene, et lille bord med luftfrisker og visitkort. Sådan er scenen sat i forestillingen Horrible Mixtures.

Stina Nyberg, performer og iscenesætter, giver den som spirituel guru og byder publikum velkommen til aftenens seance. Hun har et sort jakkesæt på og en hvid trøje inden under, hvor der er printet blå øjne på. Det tredje, fjerde og femte øje titter frem fra hendes overkrop i fuld overensstemmelse med den østlige spiritualitet.

”…Og dit spyt blander sig med de andres spyt, og det oversvømmer rummet, og byen, og løber ud i Aarhus havn, blander sig med havet og stiger og stiger, oversvømmer Danmark, Norden og Europa, og til sidst ser du kun horisonten, der hvor to farver af blå mødes…”, siger Stina Nyberg.

Vi er dybt inde i en meditativ rejse, hvor vi efterfølgende oplever magien i tankens kraft og det forunderlige i det uforklarlige. Det bliver meget personligt og nærværende, når hun udvælger en person, kigger vedkommende dybt i øjnene, og fortæller, at hun ved, at hun er ved at bygge noget, men at hun ikke skal gøre det. Personen får i et kort øjeblik våde øjne.

”Problemet med din cykel, kan kun blive løst, hvis du spørger nogen om hjælp,” siger hun til undertegnede med et meget fastholdende blik.

Det er fantastisk. Tilfældighed eller ej, så er sadlen på min cykel gået løs, og efter flere forgæves forsøg på at stramme møtrikken, som holder den fast, har jeg opgivet. Det er nok på tide at spørge nogen om hjælp.

Uanset om man er skeptisk eller åben over for magi, så tror jeg, at man vil få en positiv oplevelse ud af Horrible Mixtures, fordi man ikke bare sidder og ser på, men er en aktiv del af oplevelsen. Igennem de ritualer, som Stina Nyberg førte os igennem, følte jeg, at vi kom tættere på hinanden, selvom jeg ikke kendte nogen af de andre på forhånd. Jeg følte, at jeg havde oplevet noget unikt sammen med de her mennesker, og at de ikke var så fremmede, som for en time siden, selvom vi ikke havde vekslet et ord med hinanden. Og ud over det, så har jeg også fået et lille skub, så min cykel forhåbentlig kan blive fikset.