Ny dansefestival: Publikum fylder salene og leger med

Bora Bora Platform – Aarhus’ festival for ny nordisk dans – er kommet godt fra start. Publikum fylder salene, kaster sig ud i danseworkshops og ytrer deres mening til hinanden og kunstnerne. Udenlandske teaterfolk viser også stor interesse.

– Det går forrygende og over alt forventning. Det er altid sjovt at lave festival i Aarhus. Og ekstra sjovt, når vi har gæster ude fra Europa. Diskussionen går højt og det er lige hvad vi vil have, siger Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder på Bora Bora.
Festivalen Bora Bora Platform er kommet godt fra start de første to af i alt fire dage (11.-14. marts). Salene på Bora Bora og Godsbanen har fyldte sæder og publikum giver sit besyv med om hvad de har oplevet. Det foregår bl.a. på en feedback graffitivæg og to-og-to samtaler over et godt glas rødvin.
Torsdag deltog op mod 50 publikummer i en danseworkshop med århusianske Don*Gnu. Fredag og lørdag får publikum fornøjelsen af de to finske koreografer Sonya Lindfors (forestillingen “Noir?”) og Janina Rajakangas (forestillingen “Of Family And Deer”).

Interesse fra udlandet
Udover det århusianske publikum er 25 såkaldte presenters fra udenlandske teatre og festivaler kommet til byen for at tale sammen om dans i Norden og Baltikum og se om de skal have nogle nye forestillinger med hjem. De kommer fra de skandinaviske lande, Island, Finland, Letland, Estland, Frankrig, Tyskland, England, Bulgarien, Skotland og Ungarn.
Festivalen fungerer også som mødested for danseteatrene ude i Europa, så de kan styrke netværket, samle inspiration og skabe nye samarbejder. Lørdag klokken 10.00 diskuterer de – sammen med de publikummer, der har lyst – feedbacken fra festivalen.

På festivalen finder man også en gruppe ihærdige frivillige fra de århusianske uddannelser, som hjælper med at få hele festivalen til at køre – herunder studerende fra dramaturgi og Journalisthøjskolen. Sidstnævnte skriver artikler fra festivalen, som løbende lægges op på Bora Boras hjemmeside ( http://bora-bora.dk/platformnews ) og de sociale medier.

Se det fulde program længere nede.


INFO:
Bora Bora Platform
– Ny Nordisk Dans
Hvor: Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: 11. – 14. marts (Bora Boras Store og Lille Sal, Godsbanens Åbne Scene og Remisen, samt Galleri V58).
Hvor meget: Partout festivalpas kr. 300,- / Enkelte forestillinger kr. 90,-
Hvordan: Læs mere og køb billet på http://bora-bora.dk/festival/bora-bora-platform-2015 eller tlf. 86190079.

Pressefotos:
http://bora-bora.dk/category/presse/pressebilleder
Kontakt:

For yderligere info, anmelderakkreditering, kontakt til kunstnere og evt. medieassistance under festivalen: PR manager Lars Kjær Dideriksen, 22 72 00 79 / lars(a)bora-bora.dk
Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder på Bora Bora, 26 22 67 26 / jesper(a)bora-bora.dk

 

PROGRAM

Onsdag:
Don*Gnu (DK): N.A.R.G. – North Arena Rumble Game
Marie-Louise Stentebjerg (DK) & Jonathan Bonnici (UK): TRANS-

Torsdag:
Seminar: Between Cathedral and Stock Market – Contemporary Dance in Europe
Toolbox Workshop: Don*Gnu
Stina Nyberg (SE): Horrible Mixtures
Sonya Lindfors (FI): NOIR?
Ingri Fiksdal & Signe Becker (NO): Hoods
Wine & Chat

Fredag:
Seminar: Wilderness Dance – New Nordic Production
Playdate Workshop: Sonya Lindfors – NOIR?
Janina Rajakangas (FI): Of Family and Deer
Lucy Suggate (UK): Pilgrim
Wine & Chat

Lørdag:
Discussion: Audience View on Contemporary Dance / on Bora Bora Platform
Playdate Workshop: Janina Rajakangas – Of Family and Deer

Juha Valkeapää (FI): Executed Stories
Chuck Morris (DK/DE/CH): Feminine Fun Studies
Margrét Sara Guðjónsdóttir (IS): Blind Spotting

Mere info, fuldt program og billetkøb m.m.:
http://bora-bora.dk/festival/bora-bora-platform-2015

Festival trailer:
https://vimeo.com/115962592

Don*Gnu Workshop