prisms-benoitlachambre

Dansende canadisk farveorgie kommer til Aarhus

“Prisms” – den roste danseforestilling af den canadiske mesterkoreograf Benoît Lachambre – kommer til Bora Bora den 25. til 27. april. En virtuos og farverig blanding af klassisk ballet, jazz og moderne dans, hvor der er plads til det komiske og spektakulære.

SE TRAILER: https://www.youtube.com/watch?v=0WY34gl8RoI

Det bliver med syrefarvet scenografi og mystiske, interagerende kroppe i en spektakulær lyssætning, at den canadiske forestilling “Prisms” kommer til landet for at lege med det danske publikums sanser. Bag forestillingen, der vandt Prix du CALQ for bedste danseforestilling i 2014, står mesterkoreografen Benoît Lachambre.
– Benoît Lachambre er kendt og elsket over hele verden, hvor han har arbejdet, undervist og inspireret til stor dansekunst. Men ingen mestrer hans kunst som ham selv, siger Bora Boras kunstneriske leder, Jesper de Neergaard.

Kjoler og beskyttelseshjelme
Benoît Lachambre blander i “Prisms” med et komisk glimt i øjet klassisk ballet, jazz og moderne dans. Med en syrefarvet scenografi og de pompøse toner af både klassisk og elektronisk musik leger han frækt med publikums sanser. Et univers hvor hårde beskyttelseshjelme som det mest naturlige kombineres med lysende, pastelfarvede kjoler.
– Benoît Lachambre er den perfekte koreograf til det forrygende dansekompagni Montréal Danse. De kender hinanden til bunds og har samme voldsomme humor. Masser af erfaring og en rå tilgang til det at aflevere chok til publikum, siger Jesper de Neergaard.

Anmeldere: Perfekt fusion
De canadiske anmeldere gav “Prisms” flotte ord med på vejen. Dfdanse kaldte den “et forrygende værk.” Local Gestures mente, at “Prisms skaber billeder, der vil blive ved med at hjemsøge os.” La Presse skrev desuden: “Det er mest af alt en fysisk oplevelse, hvor alle sanserne bombarderes, fascineres, pirres og rystes – det er den perfekte fusion af alle disse elementer. Performerne er betagende.”

Mere information om Benoît Lachambre og Prisms:

http://www.parbleux.qc.ca/en/par-b-l-eux-2/
http://www.montrealdanse.com/index.php/site/pages/presentation
http://www.dansedanse.ca/en/montreal-danse-benoit-lachambre-prismes

Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=0WY34gl8RoI

INFO:
Prisms – Benoît Lachambre (CAN)
Hvor: Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: 25. – 27. april (Store Sal), kl. 20.
Hvor meget: Standard kr. 150,- / Studerende, pensionister og unge u. 25 kr. 90,-
/ KluBora medlemsbillet kr. 60,-
Hvordan: Læs mere og køb billet på http://bora-bora.dk/forestilling/prisms/ eller tlf. 86 19 00 79.

Pressefotos i høj kvalitet:
http://bora-bora.dk/2016/04/prisms-pressebilleder
23 mb zip-fil: https://www.dropbox.com/s/l1rk1vz7rykg1lm/Prisms_pressebilleder.zip?dl=0

Kontakt:


For yderligere info samt anmelderakkreditering: PR manager Lars Kjær Dideriksen,
22 72 00 79 / lars (a) bora-bora.dk
Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder på Bora Bora, 26 22 67 26 / jesper (a) bora-bora.dk