dadadans & koreograf Helle Bach forsætter

Det er rørende!
Et bevægelsesatelier med og om DANS

Torsdage kl. 18.30 til 20.30
Start d. 12. september 2019

Atelieret er for dig, der kunne tænke sig at dykke ind i dansen som udtryk ved selv at komme på gulvet. Eller for dig der bare gerne vil mærke glæden i kroppen, der rører sig.

Atelieret er for alle – fra bevægelsesnovicer til garvede. Udgangspunktet er den enkeltes krop.

Atelieret arbejder med at opbygge styrke, smidighed og kondition gennem et fokus på dansen og bevægelsen, som den udspringer af vores krops trang til at kommunikere.

Bevægelsesatelieret er et forløb over 12 gange frem til og med d. 5. december 2019.

Undervisere er Helle Bach og Nicola Visser.

 

”MINDFULNESS” FOR KROPPEN

Ateliet arbejder med bevægelsesformer, hvor kroppen får lov til at tale nuanceret og individuelt.

Dette udvikler din kropsbevidsthed både i forhold til dig selv, naboen og rummet omkring dig. En lydhørhed over for vores krops mangfoldige udfoldelsesmuligheder og en øget følsomhed og bevidsthed om, hvordan kroppen helt enkelt er tilstede i hverdagen.

Praktisk vil atelieret bestå af en guidet fysisk opvarmning og specifikke øvelser. Igennem både improvisationer, enkle koreografier og partnerarbejde vil du blive introduceret til dansens forskellige tilgange til krop – altså en undersøgelse og introduktion til de forskellige måder, som dansen udvikler det at fortælle og udtrykke med kroppen.

Tid: Torsdage kl. 18.30 til 20.30

Sted: Studio 4 ved Performing Arts Platform, Brobjergskolen, Frederiks Alle 20B,  8000 Aarhus C.

Pris: 130 kr. pr. gang – ved tilmelding til alle 12 gange – 1200 kr.

Start: d. 12.09.2019 Slut d. 05.12.2019

Tilmelding og info på [email protected] eller mobil: 2814 7313

 

Om Helle

Helle Bach er udd. danser fra Balletakademien Göteborg og Ménagerie de Verre, Paris. Hun arbejdede som danser i Frankrig fra 1991 frem til 2003. I 2004 grundlagde hun kompagniet dadadans, der flyttede til Aarhus i 2007-  tilknyttet til først EntréScenen og nu BORA BORA.

Helle Bach har løbende undervist i dans både som højskolelærer, til børn og unge samt professionelle på Dansstationen i Malmö og Dansens Hallerne i København.

Helle er overbevist om at vi alle bærer på uudforskede rigdomme, der udspringer fra vores “fysikalitet” – det handler om at opdage dem!

 

Om Nicola

Nicola Visser er dansekunstner og lærer med en særlig interesse for dans og handicap samt inter-generations og landbaserede performance-projekter. Hun instruerede Cape Towns Remix Dance Company i mange år. Nicola flyttede til Danmark for to år siden. Hendes praksis trækker på autentisk bevægelse, improvisation, somatiske studier og moderne dansestudier.

www.dadadans.dk

www.facebook.com/dadadans