Pressemeddelelse fra Bora Bora – www.bora-bora.dk

Robotkvinder og dansende mødre på ungarsk og polsk

To særligt udvalgte udenlandske forestillinger gæster Bora Bora den 19. og 20. februar. Den ene udvisker grænserne mellem det organiske og mekaniske i en knivskarp koreografi. Den anden lukker op for tre mødres frustrationer og erfaringer med bureaukratiet og karrieren.

”Volitant” video trailer: https://vimeo.com/383471791
”The Pure Gold Is Seeping Out Of Me” video trailer: https://vimeo.com/374124919

Aarhus’ dansescene Bora Bora har nok engang været ude i verden og finde spændende internationale danseforestillinger til det århusianske publikum. Den 19. og 20. februar er ungarske Góbi Dance Company på programmet med ”Volitant” sammen med Renata Piotrowska-Auffrets ”The Pure Gold Is Seeping Out Of Me” fra Polen.
Begge forestillinger er udvalgt af Aerowaves-netværket af europæiske danseteatre som Bora Bora er en del af. De er blandt årets 20 bedste danseforestillinger i Europa fra de mest lovende, talentfulde koreografer lige nu.

Sci-fi remake af Den Døende Svane
Bag Góbi Dance Companys ”Volitant” – hvis titel betyder flygtig eller flyvende – gemmer sig en eksplosiv og minutiøs dansesolo bestående af mikrobevægelser. Det mekaniske og naturlige mødes til tonerne af morsekode-musik og robotiske støjlyde. Forestillingen blev af en anmelder betegnet ”som et science fiction remake af Den Døende Svane.”
Forestillingen modtog Rudolf Lábán-prisen for den bedste samtidige danseforestilling i sæsonen 2017 i Budapest og modtog derefter også flere priser hjemme og i udlandet. ”Volitant” har turneret i store dele af Europa samt været vist i Mexico og Korea.

Moderskab versus bureaukrati
Hvor ”Volitant” er en knivskarpt og kontrolleret koreograf, så byder aftens anden forestilling på betydelig mere vildskab og rå kanter. I ”The Pure Gold Is Seeping Out Of Me” er kvinden bag forestillingen, Renata Piotrowska-Auffret, selv på scenen sammen med to andre performere. Alle har de mærket på egen krop at ville have børn ved hjælpe af kunstig befrugtning og samtidig blive mødt af et bureaukratisk system, der sætter mure op. Og på samme tid skal de balancere mellem både deres personlige liv med deres professionelle karriere. Deres og andres møde med dette spind af lovbestemmelser, løfter og politik danner basis for forestillingen, der ligger i grænselandet mellem performancekunst, teater og eksperimentel dans.

Billetten gælder til begge forestillinger. Altså, to forestillinger på én aften til én billets pris (60-170 kr.).


INFO:
VOLITANT / THE PURE GOLD IS SEEPING OUT OF ME
Góbi Dance Company (HU) / Renata Piotrowska-Auffret (PL)
Hvor: Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: 19. &. 20. februar (Store og Lille Sal), kl. 19.30.
Pris: Standard kr. 170 kr. / Early bird rabat 135 kr. / Studerende og unge u. 25 år 100 kr. / Seniorer og pensionister 120 kr. / Derudover grupperabatter til 60 og 70 kr. per person. KluBora-pris 70 kr. (1 års medlemskab 130 kr.).
Hvordan: Læs mere og køb billet på https://bora-bora.dk/forestilling/volitant og https://bora-bora.dk/forestilling/the-pure-gold-is-seeping-out-of-me

PRESSEFOTOS:
https://drive.google.com/open?id=1VLAJiLXtqSiSbIaawWn9EGPQsRoXnxVB  

KONTAKT:
Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder på Bora Bora, jesper (a) bora-bora.dk
For yderligere info samt anmelderakkreditering: PR manager Lars Kjær Dideriksen, 22 72 00 79 / lars (a) bora-bora.dk