Opdateret 18. november 2020

Du kan trygt købe billetter til forestillingerne på Bora Bora.

AFSTAND
Bora Bora følger til enhver tid alle gældende retningslinjer fra myndighederne. Når du som publikum køber billet bliver der placeret et tomt sæde på hver side af din bestilte gruppe sæder. Du sidder derved sammen din familie eller venner, men har minimum 1 meter til det øvrige publikum. Dette betyder også færre gæster i salen end normalt.

KOM I GOD TID
Der er i øjeblikket kun salg af billetter online; ikke ved indgangen. Endvidere undgås kødannelse ved at publikum lukkes ind i salen løbende fra en halv time før forestillingens start. Vi opfordrer derfor til at ankomme i god tid.

MUNDBIND OG HÅNDSPRIT
Publikum bærer mundbind indtil de sidder på deres pladser i salen.
Der vil være håndsprit ved ind- og udgang samt andre strategiske steder i teatret.

SIKKERT BILLETKØB
Publikum behøver ikke bekymre sig m.h.t. at købe billet til Bora Boras forestillinger. Hvis det mod forventning skulle ske, at Bora Bora ikke kan gennemføre forestillingerne, vil publikum med billet få deres penge retur. Teatret tilbyder også helt ekstraordinært at bytte billetter til en anden forestilling, hvis man som publikum bliver syg og er nervøs for at smitte andre og derfor må melde afbud.


OBS! Der uddeles som udgangspunkt ikke længere mundbind til publikum, som det vises i videoen.
Det forventes nu, at du selv medbringer.