fest-liminaldk-2-940x480

FEST
– en danseforestilling for børn og voksne om livets mærkværdige fest

Det regner og regner og regner. Evald sidder i gennemblødt tøj, med vand i gummistøvlerne og en druknet hat på hovedet. Han sidder på en meget stor stol, for han føler sig uendeligt lille. Uendeligt lille, i verdens kedeligste verden, på årets dummeste dag.

Evalds legetøj er så ubrugeligt, at det er blevet usynligt. Han nærmest smelter af kedsomhed, og kedsomheden bliver til en stor lodden klat på gulvet. Klatten bliver til en mand, der løfter sin hat og trækker en glaskugle frem. Evald ryster kuglen, og så begynder festen ….

For børn 4-8 år

 

Køb billetter

 

TIL INSTITUTIONER:

I forbindelse med forestillingen har vi udviklet et inspirationsmateriale med forslag til samtaler og øvelser, I kan lave med børnene – alle øvelser tager udgangspunkt i forestillingens emner og bevægelser. Vores ærinde med forestillingen er at vise, at fantasien kan kropsliggøres! Og vi håber, at FEST kan være med til at skabe lyst til bevægelse hos jer og jeres børn.

For billetter til institutioner – kontakt Bora Bora på 8619 0079.

Download materialet her

 

FEST er skabt af koreograf og iscenesætter Adelaide Bentzon i samarbejde med danser Kasper Daugaard Poulsen og de andre medvirkende, Daniel Norback og Tomomi Yamauchi.

Scenografi og grafik: Rebecca Arthy
Værksted: Tobias Stål

Produceret af LiminalDK

www.liminal.dk

FEST er støttet af Statens Kunstråd, Århus Kommune og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond.

 

FAKTA:

27. januar – 5. februar 2015

Man-tors kl. 9.30 og 11.30

Søn kl. 11 og kl 15

 

Billetpriser:
normal 90 kr. / børn samt unge u. 25: 50 kr.

Institutionsbilletter:
60 kr.

Varighed:
ca. 45 min

Max. antal deltagere:
60 personer