Da Victoria Melody ved et tilfælde opdager, at hendes hund Major Tom har potentiale til at deltage i en skønhedskonkurrence, beslutter hun at lade den stille op og bruge det som en mulighed for se nærmere på verden bag hundeshows. Major Toms debut ender dog med at blive en pinsom oplevelse, og Victoria Melody beslutter sig for på egen krop at erfare, hvad hun har udsat Major Tom for – hun stiller op til Ms. England 2013.

Major Tom er et one-woman-/one-dog-show, som på komisk vis beskriver de oplevelser, både hund og ejer bliver udsat for, når der dømmes på udseendet. Med Major Tom rører Victoria Melody muntert rundt i fascinationen af berømthed og skønhed i en verden, hvor ”the winner takes it all”.

"Beneath the show’s natural charm there’s an uneasy commentary on self-obsession.” - Exeunt Magazine