ALDERSGRUPPE: 6 - 18 MÅNEDER

"Cloud Catcher" er en interaktiv forestilling med dans og bevægelse, der er skabt specielt for babyer fra 6 til 18 måneder, og deres forældre.

Historien følger livets rejse fra starten til fødslen, fra vuggesange og eventyr, sunget og fortalt for det ufødte barn af dets mødre og fædre, indtil barnets allerførste fornemmelser, bevægelser, berøring, bevidsthed, leg og væren.

Konceptet med forestillingen er at skabe et sted, der er varmt og blidt, hvor babyer kan være som de vil, hvor de bliver underholdt af lyd, billede og berøring.

Instruktør og koreograf Laura Geraščenko:
"Lyde og musik bringe babyen tilbage til følelser og oplevelser i livmoderen. Allerede i livmoderen kan barnet genkende lyde. Det hører stemmer fra dets forældre, musik, historier som dets mor læser. Endnu mere foretrækker babyer lyde og ord, de hørte i livmoderen før de blev født. Vi bygger også forestillingen på babyernes naturlige bevægelse. Det er den måde de lærer af verden, og det er med stor nysgerrighed, at de reagerer på en danser i bevægelse lige ved siden af dem. Farver skaber specifikke følelser, lige som det at røre forskellige overflader overfører nerveimpulser, og babyens bevægelser spejles af danserne og skuespillerne. Disse ting hjælper med den fysiske og følelsesmæssige udvikling af barnet, på et sted hvor de kan føle sig trygge og frie.

Forestillingen er inspireret af studier og værker af Dalija Acin Thelander (polsk instruktør af danseforestillinger for babyer).