OBS! Forestillingerne tirsdag, onsdag og fredag er udsolgt.

Tilegnet Anna Politkovskaya og Natalia Estemirova, russiske forfattere og menneskerettighedsforkæmpere, som blev myrdede af ukendte gerningsmænd i 2006 og 2009 på grund af deres modstand mod krigen i Tjetjenien.

FIGURER: En sort jomfru, enken efter en baskisk officer, en tjetjensk flygtning, en rumænsk husmor, en dansk sagfører, en rockmusiker fra Færøerne, en colombiansk dreng, der søger efter sin far forsvundet i Europa, en italiensk  gadeviolinist, to lejesoldater.

Vi befinder os i DET KRONISKE LIV på samme tid i forskellige lande i Europa i 2031 i efterdønningerne af den tredje borgerkrig. Mennesker og grupper med forskellige baggrunde mødes og konfronterer sig med hinandens modstridende drømme, skuffelser og forventninger. En dreng ankommer fra Latinamerika og leder efter sin far, som på uforklarlig vis er forsvundet. "Hold op med at lede efter din far!", siger folk til ham, mens de ledsager ham på hans søgende vandring fra dør til dør.

Det er hverken viden eller uskyld, der redder drengen. Alene opdager han sin dør. Og vi bliver slået med forundring - vi, som ikke længere tror på det utrolige: at ét eneste menneske, som bliver et offer, er mere værd og større end alt andet. Større end Gud.

Varighed: ca. 70 minutter.

Efter forestillingerne tirsdag og onsdag giver vi plads til nogle af de historier, som “Det Kroniske Liv” har sat i gang hos publikum. Historier fra forestillingen og fra publikums eget liv: Underfundige, hverdagsagtige, triste og alt muligt andet. Den eneste forudsætning er, at alle lige har oplevet forestillingen “Det Kroniske Liv”. Pernille Jacobsen fra Lynhistorier er vært for denne del af arrangementet som efterfølges af en samtale mellem publikum og Euginia Barba og Odin Teatret ledet af Erik Exe Christoffersen, Dramaturgi. Lynhistorier efter forestillingen er et ud af en række eksperimenter, der der sigter mod at udvikle et ny form for publikumssamtaler og en "forlænget" dialog med teatret. Varighed: ca. 1 time


OBS! Samarbejde med Aarhus Universitet

På Dramaturgi ved Aarhus Universitet markeres Odin Teatrets 50 års jubilæum ved et omfattende program med bl.a. arbejdsdemonstrationer med skuespillerne, foredrag med fakultetets lektorer, debat med Eugenio Barba og en dokumentarfilm om teatret. Derudover optræder Aarhus-digteren Peter Laugesen med musik af Odin Teatret m.m. Information og tidspunkter kan ses på Odin Teatrets hjemmeside.