Horrible Mixtures er en intim forestilling, som kommunikerer med det lille publikums sind og mangel på mistro. Stina Nyberg er værten, publikum er skuespilleren, og sammen dykker de ned i det spirituelles potentiale for at skabe en fælles oplevelse.

Her møder black box'en den sorte magis teater.

Nyberg ved, at hun er dybt begrænset af naturlige forklaringer, og vil undersøge, hvad man kan lære af det overnaturlige. Det er et spørgsmål om personlige erfaringer, om private dilemmaer og om en verden, som ifølge Nyberg er overdrevet rationel. Horrible Mixtures dykker ned i spændingsfeltet mellem tro og skepticisme og slår hul i vores fælles erfaring, viden og videnskab.

Ved hjælp af hjemmelavede metoder til tankelæsning og formidling ønsker Nyberg at skabe nye forbindelser mellem tanke, sprog, fantasi, krop og publikum.

Lad os ikke spørge os selv, om vi tror på magi, eller om det virkelig eksisterer - lad os i stedet spørge, hvad magi kan gøre. Kan magi hjælpe os med at sløre grænserne mellem det naturlige, unaturlige og overnaturlige? Kan tankens fysiske manifestationer hjælpe os med at fjerne det imaginære skel mellem krop og sind, det kendte og det ukendte? Kan genoplivelsen af ritualer, fællesskaber og spirituelle oplevelser skabe nye delte fantasier mellem fremmede? Og kan de oplevelser hjælpe os til at lade være med at 'vide', 'forstå' og 'give mening'?

OBS! Der er kun plads til 30 publikummer, så bestil din billet i god tid.

Produktion: MDT, Slingan (Dansstationen and Atalante), The Swedish Arts Council, The Swedish Arts Grants Committee, Workspace Brussels.

Tilbage til Bora Bora Platform