Åbningsforestillingen KAZAK: the expedition er en performance lecture (dokumentarteater) skabt af Norske NONcompany. I en blanding af dans, livemusik, teater og low-fi teknologi berettes om den månedlange ekspedition, der i sommeren 2011 førte kompagniet igennem Taigaen, verdens største skov, der strækker sig fra Østnorge, og gennem Sverige, Finland og Rusland.

’Kazak’ er betegnelsen for en person, der ikke accepterer, hvad livet byder ham, og i stedet lever som vagabond, og ’the expedition’, der er første del af KAZAK-trilogien, handler om at holde fast i noget familiært, når du bevæger dig ind i det ukendte. Om at finde noget andet end det, du søgte efter, men måske det helt rigtige.

Du kan læse mere om forestillingen på engelsk.

Sted: Bora Bora, Store Sal

Skuespiller, forfatter og instruktør: Lise Risom Olsen
Scenografi, visuel design og performance: Lena Lundsten Buchacz
Musik, komposition og performance: Eirik Blekesaune
Lysdesign, tekniske/visuelle effekter og performance: Hans Skogen
Lyddesign, komposition og performance: Morten Pettersen

SE PROGRAMMET FOR JUNGE HUNDE FESTIVAL 2012