En del af The GENDERhouse Festival

INTIM LECTURE PERFORMANCE OM PROSTITUTION
Dato: 31. august - 9. september 
Tidspunkt: 19.30, lørdag 16.00
Hvor: Teatret Svalegangen

Mørklagte vinduer og et snavset neonskilt, der lyser ”open”. Man går ind, måske igennem et klirrende krystalforhæng. Der er sikkert kaffe og Asti i venteværelset og et menukort med dansk og spansk, dildoshow og hardcore. De fleste har en idé om, hvordan det er at arbejde som prostitueret, men nu tager Teater Bæst os helt tæt på sexarbejderen og den komplekse debat, når vi åbner et pop-up bordel på 5. sal af teatret. 

I LYST#2 får publikum mulighed for selv at deltage i debatten om prostitution og blive udfordret på emnerne købesex, prostitution og sugar-dating. Sammen med performeren Eja Due stiger vi ned i en underverden hvor sex, profit, brutalitet, omsorg og kærlighed blander sig med hinanden for at se på offentlighedens forståelse af, hvem den prostituerede er.

 DIN KROP ELLER DEN HØJESTBYDENDE?
På 5. sal er en skuespillerlejlighed omdannet til et lille bordel, hvor 30 publikummer ad gangen får lov til at blive del af en yderst original lecture performance. Tilhører din krop dig selv, staten, moralisterne, feministerne, den for tiden gældende kønsmoral eller den højestbydende? To tredjedele af danskerne mener ikke man skal forbyde at købe sex, som man gør i Sverige. Samtidig mener et flertal, at prostitution er skadeligt, og hver 10. danske mand har været hos en prostitueret. Er vi dobbeltmoralske, eller er debatten for snæver? Nu går vi ind i et af de mest tabubelagte rum for at finde svar.

#Prostitution
#Samfund
#Lyst
#Moral

43% Tæt på luderen
2% Komfortzone
26% Intimt reflektionsrum
28% Slut shaming og ballondans