"Mass Effect" præsenteres i et dobbeltprogram sammen med "Champions". Billetten gælder til begge forestillinger.

URPREMIERE

Mass Effect er en forestilling om kollektiv udholdenhed og gruppe-modstandsdygtighed. Hvordan mennesker i grupper skubber sig selv til at overvinde ekstreme omstændigheder og går ud over fysisk træthed sammen og som individ?

Kondisko knirker, mens fødderne rammer gulvet og kroppe bevæger sig henover scenen. I Mass Effect deler syv atletiske dansere deres åndedræt, sved, formationer og rytmer i én fælles udfordring: overgå fysiske begrænsninger og transcendere som gruppe til ukendt formåen af kropslig kapacitet.

Mass Effect er en kunstnerisk kommentar på det aktuelle sociopolitiske klima, hvor samfund ofte afvikles, demonteres og forskelle fremhæves for at skabe adskillelse.

Dobbeltprogrammet består af to kontrastfyldte forestillinger, der udforsker de psykologiske og fysiske tilstande af udholdenhed og robusthed.

AFTENENS PROGRAM:
Champions: 19:30
Pause: Ca. 20:10
Mass Effect: Ca. 20:30
Slut: Ca. 21:15

Anmeldelser

★★★★★★
"Et hjerteslag ved siden af og forestillingen havde snublet hen ad gulvet, men det skete ikke, for hvert trin var koreograferet nøje og danserne fik det til at sidde lige i skabet. (...) Super intens og energisk oplevelse."
- Kulturnyt.net (læs hele anmeldelsen)

"At se MASS EFFECT er som at være vidne til en ultra-maraton kogt ned til 45 minutters performance. (...) Smukt, lækkert og enormt medrivende. Jeg sad nærmest og mistede pusten sammen med de medvirkende. Og jeg har lyst til at se MASS EFFECT igen og igen og igen. For mens de medvirkende tapper sig selv for energi, overfører de den samtidig til publikum, så man ikke kan undgå at forlade salen med ekstra lette skridt."
- En tur i kulturland (læs hele anmeldelsen)

★★★★★★
"...når danserne tager små pauser – hvor det virker som naturlige sceneskift – kunne man blandt tilskuerne kropsligt fornemme, at publikum også tog et dybt åndedrag i fællesskab ved fremvisningen af den glinsende sved, de spændte muskler – hvis ikke i sympati, så i ren indlevelse af hvad der udfoldede sig foran deres øjne. (...) Dobbeltprogrammet spiller kun kort tid på Bora Bora – så skynd dig!"
- Ungt Teaterblod (læs hele anmeldelsen)

★★★★★
"Man bliver ikke kun glad i 'låget'. Hele kroppen kvitterer udtrykkeligt positivt på MASS EFFECT. (...) Dynamisk, medrivende og sjovt. MASS EFFECT fokuserer på fysisk udholdenhed, men så sandelig også på humør, sammenhold, legelyst og smittende positiv energi. (...)
- Århus Stiftstidende (læs hele anmeldelsen)

★★★★★★
"Hele publikum sad nærmest helt ude på spidsen af stolen, og man kunne fornemme hvordan vi fik mere og mere energi i takt med at vi levede os mere og mere ind i de fysiske ritualer på scenen. (...) En fuldkommen vidunderlig dobbeltforestilling fra Andreas Constantinou og HimHerandIt Productions, som jeg på det varmeste kan anbefale, hvis I nogensinde får chancen for at opleve det. Jeg var nødt til at se den to gange på samme uge, for jeg kunne ganske enkelt ikke lægge den fra mig, da først jeg havde oplevet det. Mesterværk."
- Kulturleben.dk (læs hele anmeldelsen)

Om Himherandit Productions

Himherandit Productions er et prisvindende performancekompagni, der har skabt banebrydende forestillinger siden 2003 af kunstnerisk leder Andreas Constantinou.

Himherandit Productions' ambitioner, vision og motivation er at skabe performance-projekter, der skubber, provokerer og engagerer publikum. De tror på en kunstnerisk frihed, som ikke er kompromitteret som "populærkultur", men i stedet søger de at adressere vigtige temaer så som køn, seksualitet og identitet, og vise publikum at kunst kan være et værktøj til at reflektere, åbne op for dialog og stille spørgsmål til verden, mens de stadig har det sjovt.

Himherandit Productions udvikler meningsfulde forestillinger, der vises lokalt, nationalt og internationalt, for og med de marginaliserede, ignorerede, mangfoldige og queer, og åbne op for forståelse og respekt for hinandens forskelligheder.

Himherandit Productions tilbyder forestillinger, workshops, udviklingsprogrammer, laboratorier og kunstnersamtaler for at fremme social forandring gennem kunst. De bestræber sig på at røre ved menneskers liv gennem projekter.

Himherandit Productions er baseret i Aarhus som et inhouse kompagni på Bora Bora - dans og visuelt teater og har turneret over hele Europa til festivaler og spillesteder f.eks. Mercat de la Flors og Théâtre National de Chaillot.

Himherandit Productions blev Reumert nomineret for Bedste Performance i 2017 for WoMAN & WOMAN og i 2018 for GARDEN, og blev tildelt Applaus Prisen fra Performing Arts Platform til for The GENDERhouse Festival i 2018. Himherandit Productions blev udvalgt som en af de 20 mest spændende nye dansekompagnier i Europa med udvælgelse af deres forestillinger The WOMANhouse og WOMAN på Aerowaves16 og Aerowaves17. Andreas Constantinou blev tildelt et særlegat af Statens Kunstfond for forestillingerne ReDoing GENDER og The WOMANhouse.

Andreas Constantinou er koreograf, sanger og sangskriver, performance- og billedkunstner, grundlægger og kunstnerisk leder af Himherandit Productions. Han er uddannet ved Laban, det førende konservatorium for moderne dans, og har arbejdet med nogle af de mest progressive kunstnere og kompagnier fx Kitt Johnsons 'X-ACT, PunchDrunkTheatricalExperiences, Athina Vahla, CandoCo Dance Company og Uniform.

Website: www.himherandit.com