Location X / Taneli Törmä (FIN/DK)

Open Your Heart
børn
Dans
danseglæde
disco

// AFLYST! //

En sjov og medrivende forestilling, hvor en moderne danser går tilbage til sin ungdom med hjælp fra unge lokale discodansere. Hvordan kan vi finde tilbage til den oprindelige glæde ved at danse; danse som et barn igen?

Spilledatoer
28. apr. 2021 - 29. apr. 2021
Priser
Kr. 60 - Kr. 170
Varighed
Sal
Store Sal

Information

En moderne danser går tilbage til sin ungdom. Med hjælp fra en række unge disco-dansere skaber hun forestillingen “Open Your Heart”. Samtidig stiller vi spørgsmål: Hvornår er det nemt at danse, hvornår er det svært – og hvornår er det ovenikøbet rigtigt skægt? Og hvad kan vi gøre for at finde tilbage til den oprindelige glæde ved at danse; danse som et barn igen?

Det er ikke første gang, den finske koreograf Taneli Törmä søger samarbejde med helt unge grupper af dansere for derigennem at udvikle sin egen koreografiske praksis. I forestillingen og projektet “Classical Beauty” har 200 unge balletdansere fra ni forskellige lande givet Taneli Törmä muligheden for at leve hans barndomsdrøm ud i livet: at være solist i et klassisk balletkompagni.

“Open Your Heart” vender rollerne fra “Classical Beauty” på hovedet, og sætter fokus på det, som betyder noget for de unge discodansere; som er vigtigt for dem, når de danser.

Anmeldelser

★★★★★
“Hvad der er helt specielt dejligt ved denne forestilling, er at den ikke nedgør eller gør nar af den glitrende overenergiske stil som præger denne form for konkurrencedans. De to meget sympatiske dansere fremstiller nemlig den danseglæde der ligger bag glitterfacaden – og det gør en varm om hjertet. (…) En helhjertet accept af de unge danseres glæde og stolthed over deres dansedisciplin der gør at publikum næsten ikke kan sidde stille. (…) Man får åbenbart energi og bliver glad af at danse disco – og glæden forplantede sig til publikum!”
– xq28.dk
(Læs hele anmeldelsen)

 

★★★★
“Det er en humør- og energiindsprøjtning uden lige, og forestillingen kan anbefales til alle, der går og savner lidt lys, glæde og glimmer her i den begyndende vinter. For hvor ofte er det lige, at samtlige publikummer forlader salen med det største smil på læben efter en forestilling?” (Læs hele anmeldelsen)
– Ungt Teaterblod

 

“Åbner i høj grad publikums hjerter.” (Læs hele anmeldelsen)
– Danstidningen

Taneli Törmä

LOCATION X / Taneli Törmä producerer international nutidsdans og videoværker, der bryder grænserne mellem dans, performancekunst og publikum. LOCATION X og Taneli Törmä samarbejder med kunstnere, der skaber værker for scene, specifikke steder, lokalsamfund og byer. Senest DANCE ALL YEAR LONG, et 12-måneders residency-program i Odense.
Taneli Törmä åbnede Spring Forward Festival med forestillingen “Classical Beauty”, da Bora Bora præsenterede den internationale festival i Aarhus i 2017.

Credits

Koncept og koreografi
Taneli Törmä
Dansere
Camilla Brogaard
Taneli Törmä
10 unge lokale discodansere
Sangere
Jutta Jessika
Hilde I Sandvold
Taneli Törmä
Lene Lyngsø
Komponist
Søren Lyngsø Knudsen
Kostume design
Kasper Hansen
Kostumier og supervisor
Sophie Hansen
Dramaturg
Thomas Schaupp